De eventuelt kommende bestyrelser på landets kommunale plejehjem skal have et vidtstrakt ansvar ligesom bestyrelser på et gymnasium eller i en virksomhed.

Sådan lyder det fra ældreminister Mette Kierkgaard (M) i et interview med NB-Ældre, hvor hun uddyber sine tanker og visioner omkring, hvordan fremtidens plejehjem skal drives. Tanker som kan få store konsekvenser for arbejdsopgaverne for embedsfolkene på landets rådhuse, plejehjemslederne og kommunalpolitikerne.

“For eksempel skal bestyrelsen og dermed også den lokale ledelse og medarbejderne have et vidtstrakt ansvar med for eksempel driften, strategien og den økonomiske styring - mange af dagligdagstingene på plejehjemmene, ligesom vi kender det fra en virksomhed eller ungdomsuddannelse,” siger Mette Kierkgaard til NB-Ældre.

En af de bevægelser, som Mette Kierkgaard gerne ser på ældreområdet er, at adskille plejehjemsdriften fra myndigheden, altså dem der visiterer, og hele tilsynsdelen, dem der sikrer kvaliteten. Og bestyrelserne skal have det overordnede ansvar for driften.

“Den type bestyrelser, vi forestiller os på plejehjemmene, ligner mere, hvad vi kender fra for eksempel gymnasier eller private virksomheder, end de ligner dem fra for eksempel dagtilbudsselveje eller bruger- og pårørenderåd,” siger ministeren.

“Det er for at synliggøre den kompetence, som vi mener, der skal være ude hos bestyrelserne. Det er rækkevidden af driftskompetencerne,” påpeger hun.

Lokale folk med de rette kompetencer

Det er ikke hvem som helst, som ældreministeren tænker skal sidde i bestyrelserne. Det er ministerens tanke, at de både skal have de rette kompetencer, men samtidig være fra lokalsamfundet, så plejehjemmene kan få en lokal forankring.

“Så det er ikke en koncern, der kommer svømmende ind over det danske land fra Sydsverige, som siger, at nu besætter vi alle bestyrelserne i den her nye type af plejehjem,” siger ministeren og fortsætter:

“Det er en lokal virksomhedsejer, en direktør fra en kunstforening, lederen af en skole. Nu må I ikke tage det for pålydende, hvad de enkelte er. Men det er et billede af, at det skal være nogen, som har en lokal forankring og har nogle strategiske mere overordnede kompetencer, som også er forankret i lokalsamfundet.”

Ældreministeren har en grundlæggende værdi om, at vores plejehjem skal åbnes op for de lokale samfund, så de kommer til at tage form og farve af det samfund, som plejehjemmet er en del af.

“Det er vigtigt at få aktiveret alle de kompetencer og ressourcer, der er omkring plejehjemmet, i stedet for at plejehjemmet - lidt fortegnet sagt - bliver styret fra rådhusgangene,” siger hun.

Der er mange i debatten, som har pointeret, at det bliver meget svært eller umuligt at finde så mange folk, der er behov for til plejehjemsbestyrelserne. Men det bekymrer ikke umiddelbart ministeren.

“Jeg tror i høj grad, at det handler om, at man også får lagt et reelt ansvar ud i bestyrelserne. For så tror jeg, at det kan blive attraktivt,” siger hun.

Kommunalbestyrelsen står for strukturelle ting

Ministerens vision er, at plejehjemsbestyrelserne skal have det overordnede ansvar for driften, men at blandt andet beslutningen om visitationen stadig varetages af kommunalbestyrelsen.

“Det er vigtigt, at hele beslutningen omkring visitationen, økonomien og forsyningsforpligtelsen, altså nogle af de grundlæggende strukturelle ting, stadigvæk ligger i et politisk valgt organ, altså hos kommunalbestyrelsen,” siger Mette Kierkgaard og fortsætter:

“Så der kommer til at være en arbejdsdeling mellem bestyrelserne af plejehjemmene og kommunalbestyrelserne.”

Hvem der skal stå for tilsynsdelen kommer ministeren ikke nærmere ind på, men den skal i hvert fald være adskilt fra plejehjemsbestyrelserne og kommunalbestyrelserne.

“Det er en drøm at skabe en forbedret kvalitet i vores plejehjem. Og derfor er det vigtigt, at vi på kommunale plejehjem ligesom på friplejehjem stadig har et tilsyn, der sikrer, at der er den kvalitet, som vi også i en ældrereform kommer til at sætte nogle overordnede mål og værdier for,” siger hun.