
KL vil af med de regionale trafikselskaber. På billedet ses et S-tog i København, som KL mener at staten skal være ansvarlig for driften af. - Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
KL vil dømme regionerne ude i nyt udspil om kollektiv trafik
Kommunerne lægger op til et trafiksamarbejde udelukkende mellem stat og kommuner i nyt udspil, hvor hovedpointen er, at beslutninger om kollektiv trafik skal træffes tættere på borgerne.
Udgivet: 20/12/2024
Rigide rammer og borgerfjern styring af kollektiv trafik. Sådan skitserer KL i en pressemeddelelse den tilstand, man vil gøre op med i et nyt udspil om kollektiv trafik.
Kommunerne vil fratage regionerne ansvaret, og i stedet ønsker KL et samarbejde mellem stat og kommuner.
”Selvom Danmark er et lille land, er der forskellige behov for kollektiv transport i alle landsdele. Selv ned på de enkelte bysamfund kan behovene variere. Og danskernes behov er også forskellige. Det løses ikke ved at centralisere og standardisere den kollektive trafik. Løsningen er, at den kollektive trafik besluttes af dem, der er tættest på borgerne, kender deres hverdag og de lokale behov,” siger Johannes Lundsfryd Jensen, formand for KL’s Klima- og Miljøudvalg i pressemeddelelsen.
KL's tre overordnede anbefaling for fremtidens kollektive trafik
Den kollektive trafik skal besluttes af dem, der er tættest på borgerne
Kommunerne skal have friere rammer til at tilpasse transportmulighederne til de behov, som borgerne har lokalt
Trafikselskaberne skal have friere rammer til at tænke i nye løsninger og udnytte ny teknologi bruge innovative transportformer
KL foreslår, at kommunerne sammen med staten får ansvaret for at drive den kollektive transport i Danmark, hvor staten skal have ansvaret for alt det, der kører på skinnerne, bortset fra metro og letbaner.
Kommunerne – i samarbejde med trafikselskaberne og på tværs af kommunegrænser – bør få ansvaret for resten.
"Kun sådan kan vi sikre, at der kommer transportformer helt ud i alle afkroge af landet – og at transportformerne er tilpasset borgernes behov,” siger Johannes Lundsfryd Jensen og fortsætter:
”Planlægningen af den kollektive trafik skal foregå nært. For det er lokalt, man fx ved, hvornår eleverne har brug for at blive bragt til og hentet fra den lokale folkeskole. Det er lokalt, man ved, om der i et socialt udsat område er behov for særlige transportløsninger for at fastholde borgerne i job, uddannelse eller at deltage i sociale arrangementer. Og det er lokalt, man kan tænke den kollektive transport sammen med byplanlægning, de grønne løsninger og det lokale butiksliv.”
Venter på ekspertudvalg
Timingen i KL's udspil knytter sig formentlig til sundhedsreformens opgør med regionernes ikke-sundhedsfaglige opgaver. Den fremtidige placering af regionernes opgaver relateret til kollektiv trafik blev i modsætning til kulturområdet og regional udvikling (herunder klimaindsatser) ikke defineret i aftalen af sundhedsreformen, da man afventer anbefalingerne fra et ekspertudvalg, der for tiden kigger på den kollektiv mobilitet i hele Danmark.
Johannes Lundsfryd Jensen peger på, at det er vigtigt, at kommuner og trafikselskaber i fremtiden sættes fri fra rigide regler, så de kan udnytte ny teknologi og teste lokale løsninger.
”Vi skal ikke nødvendigvis have almindelige busser kørende rundt i alle yderområder. Men kommunerne skal have mulighed for lokalt at finde ud af, hvordan man vil sikre, at alle borgerne kan komme rundt – hvad end de skal i skole, på arbejde eller til stolegymnastik. Det kan fx være med delebiler og elcykler, med skolebusser, som også kan tage andre passager med, med førerløse busser eller med busser betjent af frivillige,” afslutter han.
Læs hele udspillet fra KL her.
Sidst opdateret: 27/12/2024 - 17:11







































