Tue von Påhlman tiltræder som kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune 1. februar 2025.

Tue von Påhlman tiltræder som kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune 1. februar 2025. - Foto: Pressefoto

Jammerbugt ansætter ny kommunaldirektør fra nabokommune

Ny kommunaldirektør ser frem til at tage fat på ambitiøse opgaver og reformer i Jammerbugt Kommune.

Udgivet: 20/12/2024

Jakob Nørmark

redaktør for NB-Forsyning & Klima

Del artiklen:

Tue von Påhlman forlader sin direktørpost i Thisted Kommune, da han fra og med februar skal være kommunaldirektør i Jammerbugt Kommune.

Kommunalbestyrelsen i Jammerbugt godkendte ansættelsen på årets sidste kommunalbestyrelsesmøde torsdag aften, og den nye mand i spidsen for forvaltningen takker politikerne for tilliden.

"Jammerbugt Kommune er for mig kendetegnet ved sin naturskønne beliggenhed ved hav og fjord, sine levende bysamfund og en størrelse, der både tillader ambitiøse initiativer og mulighed for tæt dialog med borgere og samarbejdspartnere. Jeg ser en kommune, der har et solidt fundament, og jeg er klar til at tage fat på de ambitiøse opgaver og reformer, der venter forude," siger 47-årige Tue von Påhlman i en pressemeddelelse.

Stillingen øverst i embedsværket i den nordjyske kommune blev ledig, fordi Holger Spangsberg Kristiansen i september sagde op for at blive ny kommunaldirektør i Faxe Kommune.

Tue von Påhlman har de seneste fem år været direktør for Social, Sundhed og Kultur i Thisted Kommune. Inden da var han sundheds- og ældrechef i Mariagerfjord Kommune og sekretariatschef for Ældre og Sundhed i Aalborg Kommune. Han er uddannet cand.scient.adm fra Aalborg Universitet i 2004.

"Der er ingen tvivl om, at vi får en topmotiveret kandidat, som bringer lang erfaring fra politiske organisationer med sig. Han har visioner for vores kommune, og han passer godt ind i vores kultur," siger borgmester Mogens Christen Gade (V), der kun skal samarbejde med den nye kommunaldirektør i 11 måneder, idet han ikke genopstiller.

Sidst opdateret: 20/12/2024 - 11:04

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]