Hvis et skærmforbud i daginstitutionerne bliver en realitet til efteråret, så vil børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) forsøge at lave en lov, der undgår unødig bureaukrati.

Det skriver han via ministeriets pressetjeneste til NB-Økonomi.

”Børnene skal bruge tiden i vuggestue og børnehave på at bygge togbaner, lege i sandkassen og se hinanden i øjnene. Ikke på at se på iPad’en. Nu skal vi se nærmere på, hvordan de nye regler skal se ud og finde den balance, der selvfølgelig skal være, så vi undgår unødigt bureaukrati.”

Udfordringen med loven er, at den kan udløse bureaukrati. Ifølge cheføkonom i KL (Kommunernes Landsforening) Morten Mandøe, kan man frygte, at det ender som med andre love med gode intentioner, at så skal kommunerne til at udarbejde skærmpolitik, der skal følges op på, at man overholder den, og der kan komme et statslig organ, der skal kontrollere.

Men Tesfaye mener i stedet, at man kan flytte noget nuværende fokus og bureaukrati over i et nyt i stedet.

"I dag sender lovgivningen og myndighederne et signal om at det pædagogiske personale kan bruge digitale medier i arbejdet med børnene. Det er sket som følge af en digitaliseringsbegejstring og en politisk beslutning. Nu ønsker regeringen, at dette politiske signal fjernes, og at lovgivningen i stedet trækker i den anden retning," skriver Tesfaye og tilføjer.

"For mig er det altså ikke en diskussion om mere eller mindre detailregulering, men en diskussion om mere eller mindre skærm - og jeg ønsker mindre skærm.”

Udspil om afbureaukratisering er ikke på vej

Selvom SVM-regeringens vigtigste dagsordener er at afbureaukratisere i den offentlige sektor, så har Mattias Tesfaye ikke nogle planer om at fremlægge et samlet udspil på børne- og skoleområdet, der skal se på afbureaukratisering.

I stedet henviser han til økonomiaftalen, hvor regeringen og KL har vedtaget et flerårigt samarbejde om at håndtere administrationsbesparelserne i kommunerne.

"Samtidig har regeringen netop indgået en aftale om at etablere et flerårigt samarbejdsprogram mellem regeringen og KL, som omfatter både statslige og kommunale regelforenklinger og procedurekrav på tværs af den offentlige sektor, herunder både dagtilbuds- og folkeskoleområdet," skriver Mattias Tesfaye.

Derudover henviser han blandt andet til tidligere aftaler om frisættelse, som bliver forlænget under denne regering.

”Folkeskoleforligskredsen har videreført de udvidede frihedsgrader, så skoler og kommuner i det kommende skoleår får mulighed for at afkorte skoleugen. Aftalen indebærer bl.a. også, at kravet om at udarbejde en udviklingsplan for skoler med bekymrende kvalitet afskaffes permanent. Vi har afskaffet uddannelsesparathedsvurderingen og kravet om, at folkeskoleelever i 8.-10. klasse skal udarbejde en studievalgsportfolio," skriver ministeren.

Afbureaukratisering bliver i stedet for en større reform af børne- og skoleområdet tilsyneladende mindre dryp af indsatser, som ministeriet har til hensigt arbejde løbende med.

"Det er således en indsats, som vi løbende arbejder med, og som vi løbende vil præsentere initiativer på.”