Der er markante forskelle på, hvor gode de enkelte kommuners folkeskoler er til at løfte elevernes faglige niveau. Der viser en sammenligning mellem de faktiske karakterer på elevernes afgangsbeviser og de forventede karakterer baseret på forældrenes socioøkonomiske niveau, som den borgerligt liberale tænketank CEPOS har udarbejdet på baggrund af data fra Børne- og Ungeministeriet.

Det er første gang siden 2019 at tallene offentliggøres, fordi eksaminerne i 2020 og 2021 blev aflyst og dermed var karakterne alene udtryk for skolernes egen vurdering af eleverne. I 2022 er tallene stadig usikre, fordi eleverne fik den højeste af standpunktskaraktererne og eksamenskaraktererne på afgangsbeviset.

Det giver ifølge analysen "elevens egen skoles bedømmelse langt større vægt," og derfor skal opgørelsen tages med et forbehold, skriver NB-Økonomi.

Ingen sammenhæng med bevillinger og karakterløft

Der er ifølge CEPOS ingen sammenhæng mellem kommunernes evne til at løfte elevernes karaktersnit og bevillingerne til folkeskolen.

"Det er et utroligt interessant spørgsmål, som vi har testet i mange år. Det viser ingen sammenhæng, men det kan man jo ikke forklare almindelige fornuftige mennesker. Men forklaringen er, at det faktisk er muligt at drive en folkeskole, som både er dyr og dårlig," siger forskningschef Karsten Bo Larsen fra Cepos.