KL-formand vil gøre en liste over statslige tilsyn, krav og regler klar, som ifølge kommunerne med fordel kan fjernes helt. Listen skal med til økonomiforhandlingerne.

Det fortæller Martin Damm (V), der er KL-formand, til NB-Økonomi.

"Vi skal nok finde en masse administration frem, som man kan fjerne med fordel," siger Martin Damm og tilføjer, at de vil skubbe den liste ind under selve økonomiforhandlingerne.

Oprindeligt havde kommunerne regnet med, at når staten kom med et krav om, at kommunerne sammen med regionerne skulle spare én milliard kroner i 2024 på administration, så ville regeringen også komme med en liste over myndighedsopgaver, som kommunerne ikke længere skulle udføre.

Men det har finansminister Nicolai Wammen (S) kategorisk afkræftet. Finansordfører for Socialdemokratiet Benny Engelbrecht siger i stedet, at han er sikker på, at kommunerne i stedet kan komme med nogle rigtig gode forslag til, hvilke tilsyn, man kan fjerne.

KL's tilgang er, at hvis det statslige bjerg ikke vil komme til kommunerne, så må kommunerne komme staten til undsætning.

"Hvis vi skulle vente på, at staten selv lavede en liste, så tror jeg ikke, den blev ret lang, når vi nåede økonomiforhandlingerne. Så derfor skal vi selvfølgelig nok sørge for at finde nogle ting, vi sagtens kan undvære," siger Martin Damm. "Der er ikke noget nyt i, at staten altid er lidt bagud i forhold til kommunerne."

Både Martin Damm og KL's sundheds- og ældreudvalgsformand Christina Krzyrosiak (S), tilføjer dog også, at de synes, at regeringen burde sætte tempoet op. Det er for nemt at blive ved med at sige, at der kommer en analyse om emnet på et tidspunkt.

"Alene i antallet af ansatte i styrelserne er der kommet over 41 procent flere. Hvis vi skal ind i det her arbejde og gøre det på en ordentlig måde, så synes jeg det er mest fair, at vi både kigger på kommunerne - og det gør vi gerne - men staten bør også virkelig kigge på sig selv. Også for at lykkes med opgaven. For der er enormt meget at komme efter," siger Christina Krzyrosiak.

Men regeringen siger også, at det kommer også til at ske, det kommer bare ikke til at ske før økonomiaftalen, for den kommer jo lige om lidt. Hvad siger du til den forklaring?

"Hvis man har en politisk ambition om det her, så mener jeg, at man må skrue tempoet op," understreger hun.

Borgmestrene vil se regeringshandling, før de tror det

I det kommunale bagland blandt borgmestre er man lige så frustreret som KL, og man er mindre optimistisk omkring, at en liste fra kommunerne kommer til at gøre en forskel.

Selv i Benny Engelbrecht egen valgkreds i Sønderborg får man et tvivlende svar, når man beder om en kommentar til ideen om, at kommunerne kan komme med gode forslag til, hvilke tilsyn, man kan fjerne, så både stat og kommuner kan spare.

"Det har vi jo sådan set som kommune gennem tiden gang på gang på gang gjort opmærksom på," siger Erik Lauritzen (S), der er borgmester i Sønderborg Kommune, som ikke er helt tilfreds med den tilgang. "Vi plejer som kommune ikke at få så lang tid til at gennemføre nogle ændringer og besparelser. Så jeg synes jo godt, at man fra statens side kunne være gået foran."

Det er borgmester i Helsingør Kommune Benedikte Kiær (K) helt enig i.

"Vi har jo prøvet det her før, hvor det er kommunerne, der lige pludselig får ansvaret for at finde den besparelse, der skal findes. Vi har prøvet lignende aftaler førhen. Det er for nemt bare at sparke bolden over på vores banehalvdel. Jeg synes ikke, det er ordentlig det her," siger Benedikte Kiær.

Borgmestrene har de seneste år mistet en del tillid til aftalerne i økonomiaftalen. Det skyldes ikke mindst aftalen på det specialiserede socialområde, hvor det var regeringen, der skulle komme med en løsning på de galopperende udgifter. Det har regeringen ikke leveret på, selvom det har været den samme finansminister. De Konservative i KL's bestyrelse ville sidste år slet ikke stemme for økonomiaftalen for 2023, da man ikke stolede på, at regeringen ville holde sin andel.

"Vi står i en rigtig svær situation ude i kommunerne, og hver eneste krone, vi finder på at gøre tingene smartere, det går jo til det der kæmpe store merforbrug, som kommunerne oplever på det specialiserede socialområde," siger Benedikte Kiær. "Der har vi jo heller ikke fået den hjælp, som vi egentlig havde aftalt, vi skulle have. Det er jo snart et par økonomiaftaler siden. Regeringen leverer ikke."

I Sønderborg vil man også gerne se regeringen levere, før man tror det. Men man gør ligesom KL sig klar til at levere endnu en liste over afbureaukratisering.

"Det gør vi jo gerne igen. Men jeg synes, det er at trække nogle ting i langdrag," siger Erik Lauritzen og tilføjer:

"Jeg synes det er lidt billigt. Det er trods alt den samme finansminister, der har siddet der nu et stykke tid, selvom det er en ny regering."

Martin Damm vil dog gerne understrege, at der er én ting, som er anderledes nu sammenlignet med tidligere år. Det er, at der nu er tale om en flertalsregering. Det giver ham og KL forhåbninger om, at det KL leverer, det også kan stemmes igennem. Tidligere har det været forskellige parlamentariske grundlag, der ikke har været klar til at stemme for de love, der skal fjerne de eksisterende.