Kommunernes likviditet fortsætter himmelflugten med de nye udligningskroner, der er kommet i kassen i første kvartal i år.

Dermed rammer kommunernes likviditet endnu en gang et historisk højt niveau, hvor der aldrig før har været så mange penge i kommunekasserne, som det er tilfældet nu.

Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, der torsdag har offentliggjort tal for kommunernes samlede likviditet i første kvartal 2021.

Det betyder, at kommunernes pengekasser under ét er kommet særdeles styrket gennem corona-året 2020, og i alt er likviditeten nu ni milliarder kroner højere, end den var for blot et år siden, da man gik ind i coronakrisen.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Stigningen kan tilskrives flere ting, som til sammen får kommunernes pengekasser til at bugne.

Først og fremmest bliver kommunerne overkompenseret med godt 6 milliarder kroner med den nye udligningsreform, som altså er trådt i kraft i første kvartal i år. Det betyder med andre ord, at kommunerne får flere penge i statslig finansiering, end service- og anlægsrammerne tillader dem at bruge.

Dernæst fik kommunerne en særdeles gavmild midtvejsregulering fra regeringen i økonomiaftalen sidste år, ligesom kommuneaftalen også forudsatte væsentligt større overførselsudgifter i 2021, end det ser ud til at blive tilfældet.

Det skyldes i høj grad, at aftalen blev indgået på et tidspunkt, hvor coronakrisen så ud til at ramme økonomien og arbejdsmarkedet væsentligt hårdere, end man forudsætter nu.

Slutteligt havde kommunerne i 2020 et betydeligt mindreforbrug på mange områder på grund af de særlige omstændigheder, som nedlukningerne af store dele af samfundet medførte. Det betød blandt andet, at man ikke kunne afholde arrangementer, at man ansatte færre folk, og at kurser og efteruddannelse mange steder blev udskudt.

Det betyder alt i alt, at kommunernes pengekasser har nået et historisk højt niveau. Med den permanente overfinansiering af kommunerne, som er en konsekvens af udligningsreformen, kan man forvente, at likviditeten fortsætter med at stige i de kommende år.

Det kræver dog et løft af enten service- eller anlægsrammerne, før kommunerne har mulighed for at omsætte kassebeholdningerne til bedre service eller nye anlægsprojekter. Derfor kan pengene kun bruges til enten at sænke kommuneskatten eller at betale af på kommunens gæld.