Selvom Ankestyrelsen i 2019 og 2020 har haft mistanke om, at 13 kommuner i strid med loven skelede mere til budgetterne end sociallovgivningen, så er der kun en sag, som er endt med en tilsynssag, mens fire sager stadig er under behandling. Men en række sager er endt med, at Ankestyrelsen har ændret en eller flere konkrete afgørelser.

Det oplyser ældre- og socialminister Astrid Krag (S) i et svar til Folketingets Socialudvalg.

Ministersvar indeholder interessant dobbelthed

Ministerens svar viser klart det dilemma, som ikke mindst regeringen og Folketinget har i sociale sager.

Først slår ministeren fast, at "at børn, der er udsat for omsorgssvigt

og mistrivsel skal have den hjælp, de har brug for, og det må økonomi aldrig stå i vejen for."

Umiddelbart kunne man ud fra den formulering tro, at ministeren dermed mente, at kommunerne bare skulle give socialrådgiverne frit spil og derefter opgøre udgifterne ved årets afslutning uafhængigt af servicerammer og budgetter.

Men det ved ministeren godt ville slå et massivt hul i de offentlige budgetter, og derfor kommer tilføjelsen:

"Kommunerne har efter serviceloven en klar forpligtelse til at tage sig af de børn, der har brug for hjælp efter en konkret, individuel vurdering af borgerens behov. Kommunen må derfor ikke vælge, indstille eller reducere en indsats alene ud fra økonomiske overvejelser."