Bovbjerg Fyr inviterer i sommerferieperioden til fællesspisning i et stort telt, som er sat op ved siden af det vestjyske udflugtsmål, der ligger på kanten af Bovbjerg Klint ved Ferring.

Bovbjerg Fyr inviterer i sommerferieperioden til fællesspisning i et stort telt, som er sat op ved siden af det vestjyske udflugtsmål, der ligger på kanten af Bovbjerg Klint ved Ferring. - Foto: Lars Engelgaar

Ny støtte til kulturarrangementer

Nu åbner anden ansøgningsrunde i Realdanias pulje 'Byd indenfor', hvor kulturinstitutioner og attraktioner kan søge støtte til arrangementer, der medvirker til at skabe synlighed og indtægter.

Udgivet: 25/08/2020

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Bovbjerg Fyr i Vestjylland inviterede til fællesspisning i et stort telt ved Ferring og på Cirkusmuseet i Hvidovre kunne nysgerrige prøve akrobatik og gøgl på egen krop. Og her i sensommeren har Spinderihallerne i Vejle , Kofoed Skole, Den Frie Udstillingsbygning og Jollmands gård på Als også budt på særarrangementer. Alt sammen muligt med støtte fra foreningen Realdanias Byd indenfor-pulje.

Nu kan kulturinstitutioner, attraktioner og oplevelsesvirksomheder, som tidligere har fået støttet, igen søge Byd indenfor-puljen. Det skriver foreningen Realdania i en pressemeddelelse.

Formålet er at et Byd indenfor-arrangement kan give synlighed og omsætning i en vanskelig tid. Og puljen til de særlige arrangementer er en del af indsatsen til at afbøde virkninger af covid-19.

175 mio. kr. til Covid-19-indsats

Der er afsat i alt 10 mio. kroner til puljen, som er målrettet projekter f.eks. nybyggeri, ombygnings- eller restaureringsarbejde eller en arkitektkonkurrence før et realiseret byggeri.

Realdania lægger vægt på, at arrangementerne kommer så mange gæster som muligt til gode og at arrangementerne skal medvirke til at skabe synlighed og indtægter for den konkrete virksomhed eller institution. Der kan være både store og små arrangementer, og de kan være af kortere eller længere varighed.

Byd indenfor-puljen er en del af Realdanias samlede covid-19-indsats på 175 mio. kr.. Indsatsen skal hjælpe projekter, der er udfordret af corona-krisen. Derudover er der i den samlede indsats også fokus på at understøtte en bæredygtig udvikling i byggeriet.

Ansøgningsfristen er mandag den 28. september og formatet for ansøgningen behøver ikke at være 100 procent på plads, når ansøgningen bliver formuleret. Dette er anden ansøgningsrunde i puljen. Senere på året udbydes en tredje og sidste runde.

Læs, hvordan man søger puljen,her .

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Emner: Kultur

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]