Borgmesteren i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), vil udnytte den unikke mulighed for at hæve indkomstskatten uden sanktioner. Derfor får borgerne i Aarhus sandsynligvis en stigning i indkomstskatten på 0,11 procent i 2021.

Borgmesteren i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), vil udnytte den unikke mulighed for at hæve indkomstskatten uden sanktioner. Derfor får borgerne i Aarhus sandsynligvis en stigning i indkomstskatten på 0,11 procent i 2021. - Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Aarhus hæver skatten til næste år - flere kommuner følger trop

Aarhus er den seneste i rækken af kommuner, der varsler skattestigninger i 2021. Mens Aarhus som de fleste vil udnytte den sanktionsfrie skatteramme, ser nogle få kommuner ud til at hæve skatten væsentligt mere.

Udgivet: 25/08/2020

Peter Risager

Journalist

Del artiklen:

Borgmesteren i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S) vil hæve skatten i 2021. Dermed er Aarhus den seneste i rækken af kommuner, der som følge af tab på udligningsreformen vil hæve skatten til næste år.

Aarhus har på grund af tabet på udligningsreformen - ligesom 24 andre kommuner - fået mulighed for sanktionsfrit at hæve skatten med et beløb, der svarer til tabet. Det er for Aarhus Kommune i alt 78 millioner kroner, som indfases i 2021 og 2022. For næste år er det beregnede tab 68 millioner, som svarer til en skattestigning på 0,11 procent. Og det er den skattestigning, der i følge borgmesteren skal indføres i 2021.

"Sammenholdt med tabet på udligningsreformen har vi en mindrerefusion på særligt dyre enkeltsager på 40 mio. kr. og en midtvejsregulering på 100 millioner kroner. Samtidig er der mange områder vi gerne vil give et løft. De ting tilsammen gør, at når der er givet mulighed for skattestigninger i forbindelse med udligningsreformen, så anbefaler jeg, at vi bruger dem," siger Jacob Bundsgaard (S) til NB-Økonomi.

Ifølge budgetforslag, dagsordner, referater og kilder fra de forskellige kommuner ser det ud til, at i alt 10-15 af de kommuner, der har fået adgang til sanktionsfrit at hæve indkomstskatten, også har tænkt sig at benytte muligheden. Det tæller blandt andre Skanderborg, Horsens og Roskilde.

Læs mere om skatteændringer på NB-Økonomi.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:31

Temaer: Budgetter

Emner: Skat, Aarhus Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]