Sandsynligheden for at en kommune i 2021 overskred servicerammen er markant højere, hvis kommunen havde en borgmester fra Socialdemokratiet i stedet for en fra Venstre eller De Konservative. Det viser en opgørelse NB-Økonomi har foretaget ved at se på borgmesterfarven i 2021 og sammenholde det med budgetoverholdelsen.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)

Opgørelsen er interessant ud over den banale og evige dyst mellem partierne om at levere de mest ansvarlige borgmestre.

De kommuner, som har overskredet servicerammen i 2021, vil alt andet lige skulle føre en strammere udgiftspolitik i 2022 og 2023 for at få kommunens udgiftsbehov ned på det tilladte niveau. I og med at regeringen allerede har varslet, at det bliver en relativ mager økonomiaftale for 2023, så vil den socialdemokratiske regering have det problem, at S-ledede kommuner bliver hårdere ramt af økonomiaftalen end V og K kommuner.

For mens det kun er en ud af tre V-ledede kommuner, som i 2022 og 2023 er tvunget til at bruge mindre end deres andel af væksten i servicerammen på grund af overforbrug i 2021, så gælder det for halvdelen af de S-ledede kommuner. (Bemærk at partiopgørelsen er styret af borgmesterfarven i november 2021.)

Modsat gælder det, at mens to ud af tre V-borgmestre kommer ind i 2022 med balance eller luft i servicebudgettet, så gælder det kun for en ud af to S-borgmestre.

Slutfacit er, at finansminister Nicolai Wammen (S) alt andet lige kommer under større pres fra sine egne borgmestre i de kommende økonomiforhandlinger, og han vil vide, at borgerne i en større andel af S-ledede kommuner vil føle en større smerte ved en kommuneaftale, som ser ud til at blive den mindst rundhåndede siden 2018.

(Artiklen fortsætter efter grafikken)