Byrådene i mange kommuner risikerer at skulle i gang med at svinge sparekniven i de udkast til budgetter, som allerede nu ligger på forhandlingsbordet. Årsagen er, at budgetterne er 1,5 milliarder kroner større end de rammer, som KL har aftalt med regeringen.

Det viser fortrolige indberetninger til KL, som NB-Økonomi har haft adgang til. De fortrolige indberetninger blev mandag formiddag diskuteret på et møde mellem kommunernes økonomichefer og direktører, og her oplyser kilder, at KL's cheføkonom Morten Mandøe gav udtryk for, at der er en "klar udfordring".

Tallene er ikke kun vigtige for borgerne i de kommuner, som skal igang med at spare, hvis tallene er retvisende. De viser også, at især Enhedslisten og Dansk Folkeparti kan få ret i deres argument for at stå udenfor aftalen om kommunal udligning - at det ikke hjælper at give kommunerne flere penge, hvis man ikke udvider servicerammen.

Ifølge tallene har næsten halvdelen af kommunerne - helt præcist 45 - indberettet en vækst i serviceudgifterne, som er større end det løft, som kommunerne fik på 0,6 procent i økonomiaftalen.

Og selvom 51 kommuner (to er udeladt) dermed ligger under vækstrammen på 0,6 procent, så giver det en samlet forventet overskridelse af servicerammen på 300 millioner kroner.

Og det ser endnu værre ud på anlæg, hvor den samlede overskridelse er 1,2 milliarder kroner. Det er i den forbindelse vigtigt at huske, at en del udgifter til eksempelvis reparation af veje og bygninger ligger i en gråzone mellem anlæg og drift, og derfor skal man se de to rammer under et. Og her er der en samlet overskridelse på 1,5 milliarder kroner svarende til godt 15 millioner kroner for en gennemsnitskommune eller cirka 260 kroner pr. indbygger.

Tallene stammer fra den første prognose, som ifølge NB-Økonomis oplysninger er baseret på indberetninger fra langt størstedelen af kommunerne, mens resten er estimerede. Derfor kan tallene ændre sig markant de kommende uger.

Læs mere på NB-Økonomi.