Hvordan mærkes jeg?

Min skole er under forandring, og vi tager læring med herfra. Mit ledelsesteam udvikler sig dagligt, fordi vi navigerer i en krise, der tømrer os sammen på en ny måde. Hvad sker der med mig som leder i denne tid?

En ting ledere hader, så er det at få at vide, at vi ikke er synlige. Det er så udefinerbart.

For hvad er synlighed?

Det er så individuelt for den enkelte medarbejder, så det er svært helt at forholde sig til. Det får jeg absolut ikke at vide i denne tid. Jeg er meget synlig – for synlig vil nogle måske hævde. Jeg oplever selv, at jeg aldrig har været mere relevant end nu, fordi der er så meget brug for ledelse, og jeg oplever glade medarbejdere.

Men jeg har fundet coronaens pendant til synlighed, som jeg står lige så magtesløs over for:

’Jeg kan ikke mærke dig’.

Hvad betyder det? Er det fordi, jeg lige nu har en helt masse ordrer, som jeg blot videregiver? At jeg ikke er personligt investeret i spritdispensere, og derfor ikke mærkes?

Det pudsige er, at mit ledelsesteam pænt har kommenteret, at jeg kan mærkes. Jeg er ikke et temperamentsfuldt væsen med nogle enkelte undtagelser, og der taler jeg bare hurtigt. Men i denne tid kan jeg blive hidsig bag lukkede døre på eksempelvis Aulas søgefunktion, eller når jeg skal lave kontraordre på en udmelding til forældre eller personale, fordi nogle længere oppe i systemet – eller fra et andet system - er kommet med nye retningslinjer.

Men når jeg går ud ad døren, så er jeg blid som et lam, og jeg kan åbenbart til tider være svær at mærke. Ikke utydelig eller usynlig men umærkelig. Hvad skal jeg lægge i det? Kan det bruges til noget?