En af de klareste mål som leder er målet om at nedbringe sygefraværet. For alles vedkommendes skyld.

Vi har naturligvis et skærpet fokus på symptomer på corona blandt personalet.

Det at arbejde med sygefraværet er en anden opgave i denne periode. For hvem bestemmer, hvornår man får sygefravær lige nu?

Medarbejderen, mig, en anden leder, lægen eller retningslinjerne?

Er et host nok til flere dages sygefravær?

I morges havde vi seks sygemeldinger.

Test og ventetid præger sygefraværsstatistik og vikarbudget

Jeg er ikke læge, så jeg kan ikke vide, hvad der er det bedste at gøre, men hvis man skal testes, så skal man testes. Indtil da skal de ikke komme på skolen. Jeg har nu haft flere, der er blevet testet, og heldigvis har ingen været testet positiv. Hver gang går der tid, inden de har fået fat på lægen, inden de er blevet testet, og inden de har resultatet.

De er bekymrede, og det er deres kolleger også – og faktisk også børnene. Men det er også en ventetid, der er tydelig i sygefraværsstatistikken og tærer på vikarbudgettet. Og hvad nu hvis de et par dage efter udviser symptomer igen? Så tager vi endnu en tur.

I en situation havde vi en læge, der fortalte en lærer, at vedkommende skulle være hjemme en uge for at være sikker. Ikke de 48 timer med symptomfri, som vi ellers bruger som retningslinje.

Når jeg begynder at indkalde til sygefraværssamtaler, så vil denne tid fremstå som en mærkelig tid, hvor folk er syge uden at være det. Når de så bliver frikendt for corona, er folk lettede, og samtidig melder de, at så kunne de jo lige så godt være på arbejde. Men det kan de heller ikke.

Det bliver nogle mærkelige samtaler, hvor de skal nedbringe deres fravær, uden at jeg vil have dem på skolen, hvis de er potentielt syge.