Vi venter på Mette Frederiksen, men hvem  og hvad venter hun på?

Vi venter på Mette Frederiksen, men hvem og hvad venter hun på? - Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Ventetiden - et vakuum for spørgsmål og svar

Corona har sat dagtilbudslederen i et tomrum mellem Mette Frederiksens næste udmelding og en serie af ubesvarede spørgsmål. Samtidig skal lederen se i øjnene, at fremtidens ledelse er en blanding af sundhed, pædagogik og rapporteringer til corona-bureaukratiet.

Udgivet: 05/05/2020

Janni Juhl-Petersen

Leder af idrætsinstitutionen Tumlehuset

Del artiklen:

Jeg synes, at det er rigtig svært at være i det vakuum, hvor jeg venter på, at Mette Frederiksen kommer med en udmelding om, hvad fremtiden bringer.

  • Bliver det differentieret, hvordan Danmark åbner op?
  • Bliver der lempet på hygiejnekravene i dagtilbud?
  • Hvor længe skal vi tælle kvadratmeter?
  • Kan jeg gætte mig til, hvad jeg skal forberede mig på?

Jeg tænker, at smittetrykket i Danmark trods alt er så lavt, at mere af Danmark kommer til at lukke op. Samtidig er jeg leder på Vestegnen, hvor smittetrykket er det højeste i Danmark.

Hvilken betydning har det? Tænker man på det i regeringen eller kommunalbestyrelsen?

Hygiejnekravene er kommet for at blive

Efterhånden er der vel ikke ret mange, der tror på, at hygiejnekravene bliver lempet på dagtilbud. Det betyder, at jeg i min fremtidige ledelse også skal gøre mig strategiske overvejelser om, hvordan jeg leder den sundhedsfaglige del af det pædagogiske dagtilbud på den lange bane.

Vi har i Hvidovre fået meldt ud, at vi skal have reduceret åbningstid (vi lukker én timer tidligere fire dage om ugen) frem til 29. maj.

Den udmelding gør det trods alt lettere at prioritere arbejdsopgaver i forhold til mødetider, og hvordan vi strukturerer børnegrupperne i den tid, men det hjælper mig ikke i, hvad der forventes på lang sigt.

Det opleves, som jeg i det næste lange stykke tid kun skal have fokus på corona:

  • Melde ind hvor mange børn og ansatte er mødt på arbejde?
  • Hvor mange er smittet med corona blandt børn og personale?
  • Stemmer kvadratmeter overens med børnetallet?
  • Lever vi ifølge hygiejnetilsynet op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger?
  • Hvor mange værnemidler har vi brug for?
  • Hvornår skal jeg implementere nye retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen?

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:28

Emner: Daginstitution, Styring, Faglig ledelse, Genåbning

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]