Mere end 90 kommuner var repræsenteret blandt de 1.500 deltager til KL's børnetopmøde i Ålborg torsdag 30 januar, da Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg åbnede topmødet med en engageret peptalk til kollegerne.

Det skete meget symbolsk umiddelbart efter, at unge fra Aalborg Kulturskole havde skudt dagen i gang ved bl.a. at synge Queens 'We Will Rock You'.

Og det kan man sige, at Thomas Gyldal Petersen gjorde. Han holdt den kraftfulde og indholdsrige 'ministertale', som har været efterspurgt hos fagministrene på de seneste KL's fagkonferencer, hvad enten det nu var KØF, eller sundhedskonferencen.

På den led var dagen allerede fra begyndelsen 'rokket'.

Kommunerne har ikke brug for flere målfaste krav og regler

Thomas Gyldal Petersen stillede sig stolt op og glædede sig over at være en del af det kommunale landskab med stærkt engagerede kommunalpolitikere, som både forstod at balancere indhold, kvalitet og økonomi, selvom det måske ikke altid ser sådan ud, når man ser det ude fra.

En af de ting, der glæder ham allermest, er, at børnene nu er kommet øverste på regeringens og Folketingets dagsorden, men her pågede han, at det store centrale engagement og fokus meget vel kan have en bagside.

”Bagsiden ved dette fokus kan være detaljestyring,” sagde han fra talerstolen.

Derfor benyttede Herlev-borgmesteren lige lejligheden til højt og tydeligt overfor en tavs og lyttende forsamling at slå fast:

”Vi har ikke brug for flere målfaste krav og regler på børne- og ungeområdet fra Christiansborg. Vi skal som kommuner kunne sætte retning i kvalitet til de tilbud, vi har på hele området, og derfor er det afgørende, at det kommunale fællesskabs maskinrum ligger ude i kommunerne og ikke på Christiansborg.”

Opgaven for kommunerne er nemlig at skabe sammenhæng mellem rammer, kvalitetsindhold og økonomi.

”Og det er kun ude i kommunerne, at vi kan træffe afgørelser om det enkelte barn, og vi skal ikke gøre det ud fra centralt politiske standarder med primitive sanktionsværktøjer,” sagde han og så i retningen af børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S), der i god stil var mødt op ved dagens begyndelse.

Uden kommunerne falder den offentlige sektor sammen

Thomas Gyldal Petersen hæftede sig ved, at personer uden for kommunerne kan have den oplevelse, at kommunerne har ondt af sig selv, og ikke rigtig for alvor har lyst til at løse opgaven. At man er mere optaget af lommeregneren til at finde pengene end til at finde løsningerne.

”Det interessante er jo, at det forholder sig stik modsat. Hver eneste kommunalpolitiker, der er til stede her i salen, er engageret med en målsætning om at forandre og forbedre, så hver eneste borger oplever et bedre tilbud i morgen end det i går,” sagde han og understregede samtidig, at kommunerne ikke har for meget fokus på økonomien.

”Situationen er den, at hvis vi slipper økonomien nu, er der ikke et kvalificeret tilbud om fem år.”

Thomas Gyldal Petersen slog i den grad et slag for den kommunale sektor. Ja, der er ting, der skal forbedres, mente han.

”Sammenhængende indsats, kvalitet i indholdet og bæredygtig økonomi skabes ude i kommunerne, og hvis vi ikke gør det, så falder den offentlige sektor sammen,” lød det igen henvendt til Christiansborg og Pernille Rosenkrantz-Theil.

Alle lige fra borgmesterkontoret til gul stue skal lytte til hinanden

En af de forbedringspunkter, formanden trak frem, var, at kommunerne på børne- og ungeområdet skal blive bedre til at lytte til børn, unge og forældre lige fra borgmesterkontoret og helt ud til gul stue, som han udtrykte det.

”Hvis de tanker, der tænkes på borgmesterkontoret, i udvalgene og i forvaltningen, ude på institutionerne ikke medvirker til at bidrage til en bedre hverdag for børn og unge, så skal vi i kommunerne,” og her understregede han endnu engang, at det var ude i kommunerne at opgaven lå. "Her skal vi have mod til at kigge på hinanden og spørge os selv, om vi måske skulle gøre noget anderledes.”

På den led henledte åbningstalen også opmærksomheden på, at kommunerne skal kigge ind ad i forhold til fortsat forandring og forbedring.

Og der er brug for forbedringer og forandringer.

En ny Momentum-analyse viser eksempelvis, at hele 55 procent af de elever, der i 2013 gik i 9. klasse i et specialtilbud, fire år senere hverken var tilmeldt eller havde gennemført en ungdomsuddannelse. Samtidig oplever kommunerne en sand tsunami af diagnoser hos børn og unge, som alle mere eller mindre kalder på særlig indsats.

Det, kan man roligt sige, er ikke opløftende.

'De bedste steder på børneområdet driver vi socialpolitik i verdensklasse'

Som et eksperiment havde konferencen i år aflyst ministerens tale til kommunerne og i stedet erstattet det af en samtale mellem Pernille Rosenkrantz-Theil og Thomas Gyldal Petersen.

Samtalen var et brud på det, at velfærdsministrene siden efteråret har turet rundt med regeringens visioner for de respektive fagområder.

Bruddet gav nogle andre og mere konkrete budskaber fra ministeren end dem, hendes kolleger er kommet med på social- og sundhedsområdet. Om end man til tider må sige, at hun talte uden om.

Thomas Gyldal Petersen pressede engageret på for, at få en evaluering af kommunerne fra ministerens perspektiv. Hvor gør de det godt, og hvor er der plads til forbedringer?

”På de bedste steder på det kommunale børneområde driver vi socialpolitik i verdensklasse. Det er den gode fortælling om det kommunale selvstyre,” svarede hun og fortsatte:

”Jeg tænker en 90/10-faktor, når jeg ser på kommunerne. Det vil sige, at 90 procent gør det rigtig godt, men vi har altså 10 procent, der ikke gør det godt nok, og det er her, at vi på Christiansborg ind i mellem gribes af at ville udstikke regler for de 10 procent, som så i praksis rammer alle andre,” sagde ministeren.

Efterfølgende uddybede hun, at kunsten bliver, at når man i fremtiden laver lovgivning på Christiansborg, så skal man have mere fokus på, at loven rammer de 10 procent og ikke de 90 procent.

Mindre central indblanding - på nær de for de 10 procent

På spørgsmålet om kommunerne med den indstilling kan forvente mindre central indblanding lød svaret:

”Ja, det er faktisk min ambition, men de ti procent vil så også opleve, at der i fremtiden kommer en langt hårdere hammer. Det vil sige, at der, hvor der er udfordringer, vil man opleve en stat, der blander sig mere,” uddybede Pernille Rosenkrantz-Theil:

”Jeg er bange for, at trækker vi for meget ind på Christiansborg og tager helikopterbeslutninger, kommer vores samfund til at lide under beslutninger taget i helikopteren.”

Minister: Opgaverne løses bedst lokalt

Til trods for, at der er flere reelle svar fra ministeren end hendes kolleger, forstod hun på elegant vis at snakke uden om, hvordan man konkret vil balancere alle de mange krav om minimumsnormeringer, tidligere indsats, finansieringen og så videre.

Til sidst formåede Thomas Gyldal Petersen at presse en unik konklusion ud af den sidste del af samtalen, som med en abstrakt case-historier fra ministeren handlede om kommunernes forskellighed.

En konklusion, Pernille Rosenkrantz-Theil nikkede til, hvilket får Thomas Gyldal Petersen til henvendt til salen højlydt at konkludere:

”Det er historisk, at vi her på et KL-topmøde har en minister, der klart fortæller, at kommuner er forskellige. Opgaverne derude er forskellige, og derfor giver det rigtig god mening, at man lokalt leverer løsningerne, fordi man er bedst til at løse det lokalt.