Den gevinst, som mange kommuner ser ud til at få ved en reform af den kommunale udligning, kan helt eller delvist forsvinde igen, hvis regeringen gør alvor af at fjerne det såkaldte finansieringstilskud.

De seneste år har den fattigste halvdel af kommunerne med de laveste skattegrundlag og de største strukturelle undeskud fået to milliarder ekstra i såkaldt finansieringstilskud som led i kommuneaftalen.

Dermed kan et bortfald af finansieringstilskuddet ende med at opveje effekten af udligningsreformen for mange af de 60 kommuner, som står til at vinde på regeringens forslag til en reform.

"Det kunne meget vel være. Regeringen vil rimeligvis sige, at det er to forskellige spørgsmål. Lige nu ser de på, hvad effekten af udligningsreformen er, og så er der et andet spor i økonomiaftalen om, hvor stor servicerammen og finansieringstilskuddet skal være," siger professor i kommunal økonomi Kurt Houlberg fra VIVE.

Ud af finansieringstilskuddet, som i 2020 er på 3,5 milliarder kroner, fordeles der en milliard til de kommuner, som har et gennemsnitligt beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet og en milliard til de kommuner, som har et strukturelt underskud under landsgennemsnittet.

Kortet herunder viser, hvordan det vil ramme kommunerne, hvis de to milliarder, som er skævfordelte, forsvinder.

Regeringen: Nu får vi jo et udligningssystem, der fordeler bedre

Regeringen afviste ved pressemødet torsdag at forholde sig til den fremtidige skæbne for finansieringstilskuddet. En detaljer blev dog bemærket, som hænger sammen med, at kommunerne de seneste år har fået finansieringstilskuddet med den eksplicitte begrundelse, at der ikke var gennemført en udligningsreform.

Derfor blev der blandt kendere af systemet lyttet, da social- og indenrigsminister Astrid Kragh (S) svarede følgende på et spørgsmål, om kommunerne kunne være sikre på, at tilskuddet fortsætter i 2021.

"Det er jo noget, som vi har forhandlet fra år til år. Nu kommer vi forhåbentlig til at have et udligningssystem uden de skævheder, vi har i dag, og som fungerer bedre og omfordeler bedre."

Champagne eller ej i vinderkommuner

Hvis man skal tage ministerens ord for troende, så kan der umiddelbart være god grund til, at vinderkommunerne i udligningsreformen lader champagnen bliver på køl og venter med at fejre en fremtid med flere penge til service.

Men ifølge Kurt Houlberg vil en gevinst ved en udligningreform altid være bedre end ikke at få noget eller direkte at tabe penge.

"Man kunne komme i en situation, hvor finansieringstilskuddet blev fjernet ved økonomiforhandlingerne under alle omstændigheder - det har været på bordet de seneste to, tre fire år i forhandlingerne. Og så ville man være i den situation, at man var væsentligt dårligere stillet, end hvis den her udligningsreform ikke var kommet," siger Kurt Houlberg.

Men kommunerne må blot ikke tro, at flere penge ved udligningsreformen er lig med flere penge til service. For det afhænger både af finansieringstilskuddets skæbne, og i hvilket omfang der er plads inden for servicerammen. Begge dele afgøres først ved kommuneforhandlingerne.

"Hvis man kommer ud i de enkelte kommuner og ser på, hvilken reel effekt at en sådan udligningsreform får - ikke mindst hos de kommuner der får penge - så vil det afhænge rigtigt meget af, hvad der kommer til at ske til økonomiforhandlingerne," siger Kurt Houlberg.