VEGA har god erfaring med fællessang fra de seneste fire år ved arrangementer på spillestedet VEGA, i København og rundt i Danmark.

VEGA har god erfaring med fællessang fra de seneste fire år ved arrangementer på spillestedet VEGA, i København og rundt i Danmark.

Glæden ved fællessang skal ud til alle egne i Danmark

Med støtte fra Nordea-fonden har den erhvervsdrivende fond VEGA skabt et treårigt fællessangprojekt Sangskatten, hvor der skal synges nye fælleskaber frem i hele landet.

Udgivet: 09/12/2019

Lene Vind

Journalist

Del artiklen:

Fællessang betyder noget for, hvordan vi oplever vores samtid og vores fælles historie. Og fællessang har VEGA god erfaring med fra de seneste fire år ved arrangementer på spillestedet VEGA, i København og rundt i Danmark.

Den store respons fra publikum har fået fonden til at skrue op for ambitionerne, og fællessangen kommer fra marts 2020 rundt i landet i forbindelse med projektet Sangskatten, som skal være med til at give et bud på en ny dansk sangskat.

Formålet med Sangskatten er at udvide og opdatere det danske fællessangrepertoire og styrke det fællesskab, der opstår, når man synger sammen. Sangskatten vil gennemføre mere end 45 arrangementer, stå bag et fællessang-kit, formidle fællessang via en podcast-serie og bringe glæden ved fællessang ud til hver en krog i Danmark. Arrangementerne vil være på arbejdspladser, skoler, koncertsale, naturen og helt særlige locations.

”Sangskatten giver nye magiske møder mellem mennesker fra samme egn. Det vil styrke oplevelsen af samhørighed, fællesskab og 'gode liv' rundt om i landet. Fondens støtte dækker også et kit til fællessang, som skal give en brugbar platform til at lade projektet leve videre efter arrangementerne,” siger Henrik Lehmann Andersen, adm. direktør i Nordea-fonden.

Sang og musik skal leve frit til glæde for alle

Med Sangskatten vil VEGA udforske, opdatere og lege med, hvad der sker, når vi synger sammen. Til fællessangen deltager et husorkester og en række danske artister, og deltagerne vil få udleveret sanghæfter. VEGA sender Sangskatten afsted med fællessang 19. februar 2020 på Vesterbro i København.

”Den helhed og det fællesskab, der opstår når man synger sammen, er omdrejningspunktet for VEGAs ambition om at lade sangen og musikken leve frit til glæde for alle. Når vi synger, tilpasser vi os vores omgivelser og medmennesker,” siger Lene Vive Christiansen, program- og udviklingschef i VEGA.

Sangskatten besøger som første destination Teutonersalen i Thisted 25. marts 2020. Dagene før og efter vil Sangskatten invitere til adskillige arrangementer på Thy-egnen. Arrangementerne og artist-lineup offentliggøres løbende på sangskatten.com, ligesom sangskat-kit og podcasts med fortællinger om fællessang bliver tilgængelig via hjemmesiden.

Fakta om Sangskatten

  • Sangskatten foregår over 3 år mellem 2020-22
  • Sangskatten besøger i perioden 9 egne i Danmark med 45 fællessangarrangementer, sang-workshops og særlige pop up-arrangementer
  • Sangskatten formidler i perioden en omfattende podcastserie med fokus på fællessang og et fællessangs-kit, så alle kan komme i gang med at synge sammen

Om VEGA

VEGA er drevet af en erhvervsdrivende fond, der har et almennyttigt formål. Fonden har ingen aktionærer eller ejerkreds, og alt overskud går til at lave flere og bedre koncertarrangementer.

VEGA præsenterer cirka 350 koncerter årligt med 800 internationale og danske bands og er afsender på en række særarrangementer og udvikling af det danske vækstlag.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]