- Foto: Niels Christian Vilmann / Ritzau Scanpix

Analyse: DAB-udbuddets aktører er havnet i en offentlig bermudatrekant

Dab-udbuddet er en politisk føljeton, som aktørerne må betragte som et markedsvilkår og en relativ forudsigelig mekanisme ifb med høj-profilerede offentlige udbud.

Udgivet: 28/10/2019

Del artiklen:

Da udbuddet om en ny dab-kanal i sidste uge gik til Radio Loud, gik der en chokbølge igennem medier, politikere og debattører. Radio24syv havde tabt for anden gang. Denne gang tabte man ikke af politiske årsager, men fordi man ganske enkelt ikke scorede højt nok, da de tre tilbud på den nye dab-kanal blev vurderet.

Siden har medierne været fyldt med alle mulige meninger om dab-udbuddet. Eksperter er blevet trukket ind fra højre og fra venstre, for der må jo være noget galt, når Radio24syv har tabt.

Senest har den fungerende kulturminister Rasmus Prehn (S) bedt Radio- og tv-nævnet svare på de mange spørgsmål og kritik om begrundelsen for valget af udbyder til den nye dab-kanal.

Ministeren vil desuden sørge for et møde med nævnet, hvor også medieordførere fra Folketingets partier er inviteret, så nævnet kan svare på spørgsmål.

"Jeg vil have, at der er rene linjer om den beslutning, som Radio- og tv-nævnet har truffet. Kritik og alle spørgsmål om dab-udbuddet er mere end velkommen, og alle skal have svar," siger Rasmus Prehn i en pressemeddelelse.

Man kan, når man læser tilbage på den sidste uges artikler og indlæg, få den tanke, at Radio- og tv-nævnets medlemmer har haft hovedet under armen i dab-udbuddet. Noget vi rent faktisk ikke ved ret meget om.

Læs også:
FAKTA: Udbud af DAB-kanal
Læs her, hvad var grunden til, at Radio 24/syv tabte, hvilke vurderingskriterier blev anvendt.

Det, vi til gengæld kan iagttage, er, at nogle af de til tider helt irrationelle handlemønstre, som opstår i den offentlige bermudatrekant. For den udenforstående kan det virke virke absurd, men i virkeligheden er det meget logisk, at vi i medierne har denne føljeton om et højprofileret offentligt udbud.

Dab-udbud havnet i en offentlige bermudatrekant

Den offentlige bermudatrekant er det kompleksitetsfelt, du begiver dig ind i, når du arbejder med det offentlige. Kan du navigere i mellem trekantens pejlemærker, har du en rimelig chance for at få succes med dit forehavende. Ellers er der en tendens til, at du suges ind i bermudatrekantens mange hvirvelstrømme.

Dette burde Radio Loud, Radio24syv samt Radio- og tv-nævnet være sig helt bevidst om. Ikke mindst inden de hver på deres side deltog i dab-udbuddet

Den offentlige bermudatrekant kan nemlig også betragtes som et værktøj med tre centrale pejlemærker i det offentlige landskab, som giver dig mulighed for at triangulere et offentligt felt og derved opnå overblik i forhold til den kompleksitet, feltet måtte indeholde.

De tre pejlemærker har følgende generelle perspektiver:

  1. Borgerperspektivet - her forstået som radiolytterne.
  2. Leveranceperspektivet - her forstået som de tre tilbudsgivere Radio Loud, Radio24syv og DK4.
  3. Myndighedsperspektivet - her forstået som Radio- og tv-nævnet, der af politikerne på Christiansborg har fået opgave at eksekvere et udbud inden for lovens rammer. Herunder opsætte nogle kravsspecifikationer.

Aktuelt er dem, som fylder mest i mediebilledet med deres kritik og spørgsmål, forankrede på myndighedssiden, men leverancesiden følger godt med. Bemærk her, at borgerperspektivet er relativt tavst.

Det er ikke rationelt, men ganske forudsigeligt at politikerne blander sig

Når den politiske del af myndighedssiden fylder så meget, handler det primært om de politiske bundlinjer.

Når man hører ordet bundlinje, får de fleste et billede af bestyrelsen for en privat virksomhed. Et sæt af mennesker, der har ansvaret for, at nå virksomhedens rationelle mål.

De er typisk udpeget i kraft af deres faglige kompetencer og kendskab til virksomhedsledelse, hvor fokus er samarbejde om virksomhedens overlevelse, udvikling og vækst.

Deres profiler står på mange måder i kontrast til de profiler, der sidder i politiske bestyrelsesfora, som eksempelvis Christiansborg.

Medlemmerne på Christiansborg er gennemgående valgt på basis af deres diversitet, uenighed og evne til at placere sig på en politisk magtplatform. Det er bl.a. den kontekst, vi skal have in mente for at forstå offentlig virksomhed og dermed de de politiske bundlinjer. Herunder hvorfor nogen på politisk niveau reagerer så kraftigt, når Radio24syv taber et udbud.

De politiske irationelle bundlinjer øger kompleksitet og underholdningsgrad

Det er vigtigt for at forstå sagen om dab-udbuddet, at man forstår begrebet "de politiske bundlinjer", og i den sammenhæng er helt klar på, at folketingsmedlemmer, som teknisk set sidder i landets bestyrelse modsat bestyrelsesmedlemmer i en privat virksomhed, er valgt på basis af uenighed i forhold til organisationens strategi, og de medbringer alle deres egen politiske bundlinje i bestyrelseslokalet.

Det er derfor, at vi har de mange bezzerwizzer-meninger uden alt for megen substans.

Den politiske bundlinje består af tre elementer:

  1. Det prestigefyldte.
  2. Det labile.
  3. Det nødvendige.

Det prestigefyldte element handler groft sagt om, at ”du som politiker får klippet en rød snor over som symbol på, at du har nået et politisk mål, du har lovet dine vælger.

I denne sammenhæng ser vi blandt andre, at De Radikales Jens Rohde er ude og kræve, at udbuddet skal gå om. Måske fordi man fra radikal side - og i øvrigt også støttepartierne - tidligere har været ude og nærmest love, at man ville bevare Radio24syv.

Læs også:
Radikale vil have dab-udbud til at gå om

Det labile element handler om, at det taler godt til vores hjerte og samvittighed. Det er tydeligt for os alle, at Radio24syv, som er et anerkendt medie blandt lytterne (læs vælgerne), vil dø, hvis ikke nogen træder til.

Her har vi set en del indlæg fra bl.a. vinder, taber og meningsdanner, der har lidt labilt tudekiks over sig.

Læs også:
Kommentar: For mange tudekiks omkring DAB-Udbud

Det nødvendige element handler om, at handlingen kan dokumenteres som nødvendig, selvom det gør ondt og måske taler imod visse vælgergruppers holdninger.

Her har særligt de Radikale pointeret, at vinderen Radio Loud ikke er det, man kan kalde landsdækkende. Der er næppe nogen tvivl om, at nogle bliver skuffede, hvis udbuddet skal gå om, men de fleste kan også forstå, at det er nødvendigt, når man ser det i et landsdækkende og mere rationelt perspektiv.

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:24

Emner: Politik, Jura, Konkurrenceudsættelse, Udbud

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]