Omsætningen i advokatbranchen er stærkt stigende. På tre år er den steget med omkring 15 pct. til 17,3 milliarder kroner ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, men hvor meget bruger kommunerne egentlig på ekstern advokatbistand, og følger deres forbrug samme tendens?

I en undersøgelse blandt kommunerne fortaget af undersøgelse- og analysevirksomheden DFV (De Fire Vinde ApS*), som OPS-Indsigt har adgang til, har man spurgt ind til, hvad kommunerne forbruger på eksterne advokater.

Her fremgår det, at 80 kommuner ud af de 98 adspurgte kommuner i 2022 havde et forbrug på lidt under 300 millioner kroner til eksterne advokater. Overfører man den her forbrugstendens til de øvrige danske kommuner, svarer det til, at de alle danske kommuner til sammen havde et estimeret forbrug på omkring 360 millioner kroner på eksterne advokater, eller ca. 61 kroner per dansker.

Det betyder, at kommunernes indkøb af eksterne advokater udgør omkring 2 procent af den samlede omsætning i advokatbranchen, skriver OPS-indsigt.

Det kommunale marked vokser

Ser man på tendensen blandt de 80 kommuner, der indgår i undersøgelsen, kan man se, at de kommunale udgifter er vokset med 26 procent, og det er mere end den omsætningsvækst advokatbranchen ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen generelt har haft (15 pct) - og den tendens er stigende. (Se grafik med stiplet tendenslinje)

I gennemsnit har de 80 kommuner fra 2019 til 2022 en årlig gennemsnitlig udgift på 260 millioner kroner. Hvis man overfører dette gennemsnit til alle kommuner, giver det en årlig gennemsnitlig udgift per dansker på godt 53 kroner til eksterne advokater over den fireårige periode.

Kortet nedenfor viser, at det kommunale udgiftsforbrug til advokater i de 80 kommuner svinger fra et gennemsnit mellem 10 kr. og 99 kr. pr borger i kommunen (de mindste økommuner undtaget). Der er en overvægt af kommuner, der ligger med udgifter på mellem 30 og 50 kr. per borger.

Det er her interessant at bemærke, at både Hørsholm og Frederiksberg Kommuner er de eneste kommuner ud over økommunerne, der passerer et gennemsnitligt årligt forbrug på et pænt stykke over 100 kr. per borger i perioden 2019-2022.

Artiklen fortsætter efter grafikken.

Kun få har opgaven i udbud

Undersøgelsen afdækker desuden, at langt de fleste kommuner havde deres egen selvstændige juridiske enhed (57 ud af 80). Det betyder ikke, at de kommuner, der ikke havde en juridisk enhed, slet ikke havde jurister ansat, blot at de juridiske kompetencer var spredt ud over kommunens forskellige afdelinger.

Det skal samtidig bemærkes, at kun ganske få kommuner (5) på det tidspunkt, de blev spurgt, havde haft deres eksterne advokatbistand i udbud.

Det drejer sig om Frederiksberg, Frederikssund, København, Aarhus og Thisted kommuner. Her tegner København, Aarhus og Frederiksberg sig for godt 30 procent af de 300 millioner, der årligt anvendes på eksterne advokater.

Det skal her bemærkes, at de tre storbyer kun udgør omkring 18 pct. af befolkningen, men til sammen har de altså over 30 pct. af udgifterne til eksterne advokater på landsplan. Forbruget af advokater er altså relativt højt i storbyområderne og særligt i hovedstadsregionen.

Seks store advokathuse går ofte igen

Der var knap 1.700 advokatfirmaer i Danmark i 2021 ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Det omfatter nogle få meget store advokatfirmaer med flere hundrede ansatte, en del mellemstore firmaer og et stort antal mindre advokatfirmaer, herunder enkeltmandsvirksomheder.

I undersøgelsen af kommunernes forbrug af ekstern advokatbistand indsamles der navne på flere hundrede advokatvirksomheder. Der tegner sig et billede af, at alle kommuner bruger flere advokater, og langt de fleste ser ud til at befinde sig i kategorien mellemstore og mindre advokatfirmaer.

Der er dog seks navne, som går igen i mange kommuner ifølge undersøgelsen. Det er uden rangering: Kammeradvokaten, Horten, Bech-Bruun, Brun & Hjejle, Lundgreens og DLA-Piper.

*Note: De Fire Vinde ApS ejes af Steen Houmark