Af Uffe Gardel, [email protected]

Vi kender allerede de såkaldte forpligtende kommunale samarbejder, hvor mindre kommuner får løst forskellige myndighedsopgaver af en anden og større kommune. Aftalerne har karakter af frivillig tvang, for de mindste kommuner skal indgå et samarbejde; de kan kun selv vælge med hvem, det skal være. Om kort tid kan kommunerne imidlertid få en ny og mere fleksibel adgang til frivillige samarbejder om myndighedsopgaver.

Det fremgår af kommuneaftale 2020. her lover regeringen og KL hinanden at “igangsætte et arbejde med at udarbejde forslag til nye samarbejdsmuligheder om myndighedsopgaver på udvalgte opgaveområder. Der tages udgangspunkt i en model med frivillig delegation af myndighedsopgaver mellem kommunalbestyrelser, der samtidig sikrer en klar ansvarsplacering, herunder på det politiske niveau, for de opgaver, der indgår i et samarbejde.”

Den mulighed vækker opmærksom i et par af landets mindre kommuner, som godt kan se perspektiverne i samarbejder af den type, når bare de er frivillige, fleksible og klart afgrænsede.

“Selv om vi ingen aktuelle overvejelser har i Solrød, så kan jeg sagtens jeg kan få øje på perspektivet i den slags samarbejder.,” siger Niels Hörup (V), borgmester i Solrød kommune.

“Og det kan godt være, at man i den tilbagevendende diskussion om behovet for en ny kommunalreform vil kunne sige, at med muligheden for myndighedssamarbejder er det måske knapt så aktuelt med en kommunalreform 2.1.”

Solrød er med sine knapt 23.000 indbyggere landets 11 mindste kommune, og hos landets 12. mindste kommune, Odder, kan man også se mulighederne.

”Hvis der er et område, hvor vi er lidt tynde, så kan det være en fin støtte at kunne købe sig til ting i en anden kommune – så længe det er en rimeligt konkret og rimelig præcist beskrevet opgave.  Det er også klart, at hvis der skulle komme i krise af en slags, så vil det være dejligt at have muligheden for som mindre kommune at kunne alliere sig med andre,” siger Jette Lorenzen, direktør for Social-, Sundheds- og Beskæftigelsesområdet i Odder.

Skal være konkret

Jette Lorenzen advarer om, at der er forskel på at samarbejde om udførelse af opgaver og varetagelse af myndighedsopgaver – og det stiller nogle krav.

“Vi har jo i forvejen gode traditioner for at samarbejde med andre om at løse opgaver, typisk på udførerdelen – for eksempel indkøb. Så jeg ville ikke være bange for at samarbejde også om myndighedsopgaver. Men der er selvfølgelig nogle opmærksomhedspunkter, når det handler om myndighedsudøvelse. De enkelte byråd kan have beslutningspunkter om tilgangen til borgerne, og hvordan man i den enkelte kommune vil have myndighedsopgaver udført,” siger hun.

“Der skal også være en klar forventningsafstemning, så vi kan styre vores økonomi i forhold til for eksempel visitationer,” siger hun med henvisning til, at det specialiserede socialområde kunne være et tænkt eksempel på et samarbejde.

“Jeg vil mene, at skal man gå ind i sådan et samarbejde, skal det være en konkret opgave, som er detaljeret beskrevet; det skal være præciseret, hvem der gør hvad, og til hvilken pris. Endelig kunne der være tale om, at man inddrog en tredje interessent, for eksempel en uddannelsesinstitution, som kunne bidrage med udvikling på et område.”

Kan fastholde fagfolk

Niels Hörup peger direkte på blandt andet sociale opgaver som et sted at samarbejde.

“Vi har ikke en brændende platform i Solrød, men det er oplagt, at der vil kunne være områder, hvor vi myndighedsmæssigt i fremtiden vil kunne se samarbejde med andre. Det kunne være på det specialiserede børne- og ungeområde eller i forhold til tekniske områder, hvor der sker myndighedsbehandling – plansager og på miljøområdet, især,” siger han.

Han ser flere perspektiver i at kunne fastholde en vis mængde arbejdsopgaver til medarbejdere med særlig ekspertise, så man kan fastholde et fagligt miljø: Det kan give mindre træk på konsulentkontoen, og det kan gøre det lettere at rekruttere.

“Det vil gøre det mere interessant for fagpersoner, som er dedikerede til et specifikt område, at der er et fagligt miljø. Vi ved jo, at de folk, som har uddannelser, der er relevante for at løse myndighedsopgaver i forbindelse med byggesagsbehandling, de kan også blive ansat hos private.”

Samtidig vil flere tværkommunale samarbejder kunne være med til at mindske behovet for konsulenter.

”Jeg ved godt, at konsulenter ikke løser myndighedsopgaver, men der er steder i den kommunale sektor, hvor der kræves en ret høj grad af specialviden, og samarbejde med andre kommuner kan være en vej til at sikre de faglige miljøer i kommunerne, sådan at man beholder den viden in house.”

Niels Hörups største betænkelighed er en helt anden: Han er bekymret for, at mere kommunalt samarbejde bare ender med at blive overtaget af staten.

”Vi gik i sin tid sammen med Køge og den daværende Vallø kommune om at et fælles skattecenter. Men realiteten blev, at staten gik ind og overtog Skats opgaver. Så jeg kunne godt forestille mig, at der ville være nogen bekymring for, om dette blev en bagdør til at centralisere opgaver væk fra borgere og virksomheder.”