Ældreloven og ældrereformen skal have maksimalt omtale de kommende uger. Derfor har regeringen besluttet, at den skal offentliggøres drypvis fra på tirsdag 16. januar og frem mod et stormøde om ældreområdet den 30. januar i Fredericia.

Det har statsminister Mette Frederiksen (S) netop meddelt S-baglandet på et møde lørdag formiddag forud for Socialdemokratiets årlige nytårsstævne. Baglandet i Venstre forventes at få samme orientering tirsdag. Det erfarer NB-Ældre fra flere kilder.

Hele regeringstoppen bestående af statsminister Mette Frederiksen, forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) vil sammen med ældreminister Mette Kierkgaard (M) præsentere det samlede ældreudspil i Fredericia foran flere tusinde tilmeldte pårørende, ældre, ansatte i ældreplejen og andre aktører inden for ældreområdet.

Der vil dog næppe være de store overraskelser, fordi regeringen vil offentliggøre ældrereformen og ældreloven i mange små bidder fra på tirsdag. Allerede i denne uge fik offentligheden små lunser af ældrereformen. Tirsdag i denne uge fremlagde regeringen nye muligheder for at tiltrække og fastholde sosu-elever. Dagen efter meldte regeringen ud, at de var klar "til at indgå partnerskaber med Indien og Filippinerne om rekruttering af sundhedspersoner," som Indenrigs- og Sundhedsministeriet skrev i en pressemeddelelse.

Det er denne drypvise tilgang, som ifølge flere kilder vil fortsætte de kommende uger. At statsministeren personligt vil gå ud offentligt på tirsdag og tale om ældreloven og ældrereformen, skyldes, at hun ville have gjort det i sin nytårstale. Men her kom tronskiftet i vejen, så nu forventes det, at hun eksempelvis på et stort anlagt pressemøde eller til partilederdebat i Folketingssalen vil holde den del af sin nytårstale, der handlede om ældreloven og ældrereformen.

Rehabilitering og træning skal udvides med frit valg

Venstre og Moderaterne har holdt fast i ønsket om mere frit valg i ældreplejen. Der er allerede i dag mulighed for frit valg som en del af serviceloven inden for pleje. Om den bliver udvidet er endnu uklart. Til gengæld skal rehabilitering og vedligeholdende træning også have muligheden for frit valg, så de ældre har bedre mulighed for selv at vælge.

Siger flere kilder uafhængigt af hinanden til NB-Ældre.

Visitationsmodellen BUM lader til at blive som en pakkeløsning. Næppe hvor loven dikterer, at det skal være en pakkeløsning, men hvor det bliver gjort besværligt at fastholde, det mange har kaldt "minuttyranni". Det vil så være op til kommunerne i kommunalbestyrelsen og som myndighed at fastlægge et serviceniveau for pakkerne. Selve udmøntningen bliver dog medarbejderne der i samspil med borgeren kan visitere inden for rammerne af de pakker.

Regeringen har også haft ønske om at få faste teams. Om det bliver i form af en udvidet pulje, hvor de resterende kommuner kan søge om penge til at starte selvstyrende teams op, eller om det bliver en egentlig lov med finansiering til kommunerne under et, er ikke til at sige endnu. Udfordringen for regeringen med de faste teams, er, at selve organiseringen af de faste teams kan komme i konflikt med overenskomsten og fagbevægelsen.

Det vil sige, hvis man ønsker at have fast plejepersonale og har behov for, at der derfor er lange vagter med få vagtskifte, så kan det blive umuligt i praksis, hvis overenskomsten og fagforeningerne modsætter sig. Derfor har der været bøvl med i regeringen, hvordan loven konkret skal skrues sammen.

Bliver Herlev-Modellen og bestyrelser fusioneret?

Flere kilder, som NB-Ældre har talt med, slår fast, at der ikke kommer bestyrelser på alle plejehjem. Der vil dog muligvis komme en ny friplejehjemsmodel, som vil være en kommunal friplejemodel. Her vil det være muligt at få bestyrelser med større beføjelser, end det der er muligt i dag.

Her er det lidt interessant, hvordan den endelige model vil se ud. Den efterhånden berømte "Herlev-Model" ønskede at få kommunale plejehjem, som blev finansieret privat - f.eks. af pensionskasser. Den model faldt dog til jorden, men borgmesteren i Herlev har tidligere udtalt, at han ikke har givet op. Det interessante ved en eventuel ny friplejehjemsmodel er også, om det vil betyde, at man kan bygge kommunale friplejehjem, uden at få udfordringer med anlægsrammen.

Der nævnes også, at der vil være mulighed for tilkøbsydelser med den nye lov, som der i dag er på private plejehjem. Det kan være ekstra rengøring, rejser for beboerne eller lignende. Om det også skal være på de kommunale plejehjem eller kun for de nye kommunale friplejehjem er endnu usikkert.

Derudover har finansministeren ifølge flere kilder nævnt, at der også vil komme nye penge med til at realisere ældreloven. Her skal man dog være opmærksom på, at kommunerne næppe får penge til at dække alle deres udgifter i forbindelse med implementeringen af den nye ældrelov og ældrereform. Som børne- og undervisningsministeren sagde tirsdag i denne uge på et pressemøde, så fik kommunerne en håndsrækning til at dække deres udgifter til vejledere.

Er man en kommune med mange ældre - ikke mindst plejekrævende ældre - så skal man holde særligt øje med, hvordan den ekstra finansiering bliver fordelt. Det er nemlig sådan, at kommunerne normalt får finansiering efter en gennemsnitsbetragtning ifølge udligningsreglerne. Det vil sige, hvor mange ældre der er i en gennemsnitskommune. Har man færre ældre, vil man tjene på den metode, har man flere ældre end gennemsnittet, vil man tabe penge pr. ældre.

Finansieringen til den nye ældrereform kan derfor skævvride økonomien endnu mere i kommunerne, når det kommer til de ældre. Normalt giver Finansministeriet ikke kommunerne efter behov, men efter denne gennemsnitsmodel. Det vil alt andet lige også ske denne gang.

Flere borgmestre uanset partifarve virker til at være er godt tilfredse med det, som tegner sig til at blive en ny ældrelov og ældrereform. Man føler, at der har været en stor lydhørhed på Christiansborg, ikke mindst hvad angår plejehjemsbestyrelser.