
Finansminister Nicolai Wammen (S), sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og social- og indenrigsminister Astrid Krag er på en svær opgave ved økonomiforhandlingerne. De skal sikre en ansvarlig løsning og ikke skuffe de opskruede velfærdsforvetninger for meget. - Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix
Analyse: Økonomiforhandlinger bliver første fase af velfærdsskuffelse
Finansminister Wammen er på en svær opgave. Hans eget parti har skabt store forventninger om bedre velfærd, men der er ikke penge nok i kassen. Læs her, hvorfor økonomiforhandlingerne ender med velfærdsskuffelse, men også med flere penge til regioner og kommuner, end de fik sidste år.
Udgivet: 22/08/2019
Der går en historie i KL-huset i disse dage om, at slutresultatet endte med alarmerende fem milliarder, da KL’s økonomerne efter valget opdaterede et Excel-ark med de mange valgløfter og prisen på dem. Flere kilder bekræfter tallet, men siger også at det mere end alt var en beregning, som skulle illustrere det umulige i de mange valgløfter.
Tallet er alene interessant, fordi det giver et billede af, hvor langt regeringen er fra at kunne indfri de mange velfærdsforventninger, som er blevet skabt i valgkampen.
Selvom regeringen først senere offentliggør sin vurdering af det økonomiske råderum og eventuelle planer for nye skatter, så vil det overraske, hvis den kan nå over en realvækst i de offentlige forbrug i 2020 på 0,9 procent svarende til knapt fem milliarder kroner. Realistisk set ender tallet nok tættere på 0,7 procent svarende til knapt fire milliarder kroner.
Og det er vel at mærke kun, hvis regeringen vælger at bruge noget af råderummet på forskud. Vismændene kom i juni med en klar besked om, at der kun er plads til en realvækst på 0,25 procent indenfor budgetlovens udgiftslofter i 2020 svarende til blot cirka 1,4 milliarder kroner.
Oven i prisen på fem milliarder for kommunernes indfrielse af valgløfterne troppede Danske Regioner i dag op med et krav om to milliarder på sundhedsområdet. Endeligt skal regeringen også have noget råderum til forhandlingerne om finansloven, og det kræver med de mange krav fra SF og Enhedslisten mindst en milliard kroner og måske nærmere to.
Samlet set skulle finansminister Nicolai Wammen altså råde over cirka dobbelt så mange penge, som han reelt har i posen, hvis han skulle indfri alle forventninger. Derfor er der ingen tvivl om, at økonomiforhandlingerne og senere finansloven bliver en skuffelse for mange af de opskruede håb om bedre velfærd.
Det ved kommunernes forhandlere også, og derfor er det formentlig mere interessant at se på, hvor meget der skal til for at undgå yderligere besparelser i kommunerne – hvilket er en høj prioritet for regeringen.
Læs hele analysen på NB-Økonomi
Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22
Temaer: Kommuneøkonomi











































