Finansminister Nicolai Wammen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S)

Finansminister Nicolai Wammen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) - Foto: Liselotte Sabroe / Ritzau Scanpix

Analyse: Derfor tyder meget på, at kommunerne får mellem 1,4 og 1,8 milliarder ved økonomiforhandling

Læs her, hvorfor meget peger på, at KL får et løft i kommunernes økonomi på mellem 1,4 og 1,8 milliarder kroner i økonomiforhandlingerne. Men kommunerne skal formentligt også finde et beløb via effektiviseringer.

Udgivet: 22/08/2019

Arne Ullum

chefredaktør for NB-Medier

Del artiklen:

Det var ikke alene to nye ministre, som onsdag indledte økonomiforhandlingerne med KL. Det var også en helt ny stil. Væk var den konfrontatoriske stil, som Claus Hjort (V) grundlagde, og som Kristian Jensen (V) delvist overtog.

Den var erstattet af en finansminister, som talte om en fælles udfordring med KL for at sikre velfærden og som afviste at komme med bastante krav.

Men bag facaden er der den traditionelle konflikt der stadig. Kommunerne vil have flere penge, ikke mindst fordi folketingspolitikerne fra især rød blok i valgkampen skabte massive forventninger om mere velfærd, som kommunerne nu oplever, at de hænger på.

Modsat er der en finansminister, som trods et klart politisk budskab om mere velfærd også skal have pengene til at stemme. Nicolai Wammen (S) afviste igen og igen at fortælle, hvor stor en realvækst han vil tillade i de offentlige udgifter, men der er intet som tyder på, at det afviger afgørende fra de hidtidige udregninger.

For godt nok er de fire partier bag regeringen enige om at øge arveskatten og dermed få en god milliard i kassen, men finansministeren er også nødt til at se på finanseffekten af de samlede aftaler – altså at de ikke udløser så meget aktivitet i samfundet, at der opstår alvorlig mangel på arbejdskraft.

Modsat er den nye socialdemokratiske regering nødt til at vise vælgerne, at Danmark har fået en ny regering, som prioriterer velfærden.

De to hensyn giver et meget sikkert fingerpeg om, hvor forhandlingerne om en økonomiaftale ender.

Den absolut nedre grænse ligger omkring 1,4 milliard – ganske enkelt fordi den borgerlige regering sidste år indgik en aftale om 1,2 milliarder. Hvis den nye socialdemokratiske regering topper det med mindre end 200 millioner kroner, så vil det være meget svært at forklare vælgerne, at Danmark har fået en nye regering, som prioriterer velfærden markant højere.

Det vil ikke være risikofrit for regeringen at ende helt nede på 1,4 milliarder, fordi kommunerne formentlig skal bruge omkring 1,8 milliarder ekstra for at undgå generelle besparelser i kommunerne.

Læs hele analysen på NB-Økonomi

Sidst opdateret: 29/01/2022 - 04:22

Temaer: Kommuneøkonomi

Emner: Politik, Budget, Velfærd

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]