Skylder man penge i skat, skulle man måske overveje at tage et af de forkætrede og dyre kviklån til at betale udeståendet med. I længden kunne det vise sig at være det billigste, for gæld til det offentlige vokser år for år med en rente på 8,05 procent om året. Og modsat renter på banklån kan renter på gæld til staten ikke fradrages på selvangivelsen, skriver Kristeligt Dagblad.

De senere år har Skat haft massive problemer med at få sine it-systemer til inddrivelse af skattegæld til at fungere, og i flere år blev borgere og virksomheder end ikke rykket for gælden.

I en ny, kritisk beretning fra Rigsrevisionen er den samlede gæld til det offentlige ved udgangen af 2018 opgjort til hele 118,2 milliarder kroner mod 108,6 milliarder kroner året forinden.

Lidt over halvdelen af gælden er dog ifølge Rigsrevisionen ”låst”, fordi der er tvivl om datagrundlaget og retskraften bag den, det vil sige, hvem der skylder pengene, for hvad og for hvilken periode. Så hvis man henvender sig til Skat for at betale sin gæld, kan man komme ud for, at det slet ikke kan lade sig gøre, selv efter en manuel vurdering af sagen.

Men renteuret tikker videre. En meget stor del af stigningen i den samlede gæld

– cirka 6,2 milliarder kroner – er de renter, der i 2018 løb på. Så mens renteniveauet i samfundet generelt falder og falder, udskriver det offentlige fortsat høje mora- eller strafrenter. Udviklingen bekræftes af tal fra Danmarks Statistik. I 2013 udgjorde renterne på restancer til det offentlige blot 351 millioner kroner, men på fem år er beløbet steget til de 6,2 milliarder kroner.

Til sammenligning lykkedes det sidste år Gældsstyrelsen at inddrive kun en smule mere af borgernes og virksomhedernes gæld, nemlig 7,1 milliarder kroner.

Kilderne til gældsætningen har været mangfoldige:

Manglende betaling af skat, moms og afgifter udgjorde ved udgangen af 2018 hovedparten – cirka 79 milliarder kroner.

Manglende betaling af underholdsbidrag til fraskilte ægtefæller og forsørgelse af børn løb op i godt 9 milliarder kroner, manglende betaling af bøder næsten 10 milliarder kroner, og udestående gæld på studielån lød på 6 milliarder kroner.

Kontanthjælp, der skulle tilbagebetales, tegnede sig for en lille milliard kroner, og derudover var der gæld for en lang række mindre poster, blandt andet daginstitutioner, parkeringsafgifter, licens, billetter til tog og bus og gebyrer, viser tallene fra Danmarks Statistik.