
Et flertal i kommunalbestyrelsen i Vordingborg har besluttet, at skatten skal stige 0,6 procentpoint fra i år til næste år. - Foto: Vordingborg Kommune
Vordingborg bidrager til kommunernes opgør om skattestigninger
Et flertal i Vordingborgs kommunalbestyrelse har besluttet, at skatten skal stige med 0,6 procentpoint. Dermed kommer den økonomisk hårdt pressede kommune til at bidrage til det igangværende opgør blandt kommunerne om at undgå kollektive 'dummebøder' på grund af skatteforhøjelser.
Udgivet: 26/09/2023
Et flertal i kommunalbestyrelsen i sydsjællandske Vordingborg indgik mandag aften en budgetaftale for 2024. Den vil medføre, at kommuneskatten stiger med 0,6 procentpoint, så den i 2024 lander på 26,3 procent.
Skattestigningen i Vordingborg er som benzin på det bål, der her midt på dagen tirsdag 'brænder' i KL-Huset. Her er landets borgmestre samlet for at finde ud af, om man kan undgå, at kommunernes får kollektive 'dummebøder' for samlet set at have større skattestigninger end skattesænkninger. Alt peger i retning af, at den samlede kabale ikke går op.
Hvis byrådet i Aalborg indgår et budgetforlig med en skattestigning, så vil kabalen blive endnu svære at få til at gå op. Her er et overblik over de hidtidige budgetforlig med skatteforhøjelser:
I Vordingborg vurderer et flertal i kommunalbestyrelsen, at der ingen vej er udenom at sætte skatten op næste år. Økonomien herunder likviditeten i kommunen er ifølge flertallet hårdt presset.
Byrådsmedlem i Vordingborg for SF Else-Marie Langballe Sørensen er med i budgetaftalen og siger i en meddelelse fra kommunen:
"I SF er der tilfredshed med, at vi sætter skatten op med 0,6 procentpoint. Allerede sidste år foreslog vi en skattestigning på 1 procentpoint, og det er ærgerligt at tænke på, at vi kunne have overstået det første års sanktioner på hele skattestigningen, hvis der havde været enighed sidste år."
"SF ser det som en nødvendighed at sætte skatten op for, at vi kan fastholde lidt af den velfærd, der er så hårdt ramt i vores kommune."
Løsgænger i kommunalbestyrelsen Heino Hahn betragter ser skattestigningen som et nødvendigt onde - og betragter alternativerne som at deltage i et hasardspil:
"Det var det muliges kunst med budgettet. Der var tre muligheder for at skaffe penge til at redde velfærden i kommunen:
1) skattestigning. 0,6 procentpoint med straf2) provenu af grundskyld,
3) selvbudgettering.
Nr. 2 og 3 er ligesom at købe en lottokupon. Der skal være stor vækst, ellers skal de betales tilbage. Kommunen har vækst på antallet af ældre, og det tæller desværre den modsatte vej. Så nej tak. Så hellere 0,6 procentpoint skattestigning."
Bag budgetaftalen står Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og løsgængerne Martin Graff Jørgensen, Mette Gerdøe-Frederiksen og Heino Hahn.
Konservative, Venstre, Dansk Folkeparti og Fælleslisten står uden for budgetaftalen.
Sidst opdateret: 26/09/2023 - 11:40
Temaer: Budgetter
Emner: Politik, Skat, Vordingborg Kommune, Økonomi








































