I flere kommuner kører en diskussion om, hvorvidt lønningerne til politikere og kommunalt ansatte er for høje, eller om de er tilpas.

Folketingsmedlem Nick Zimmermann fra Dansk Folkeparti har tidligere rejst spørgsmålet, og han han har sagt til TV2 Østjylland, at der efter hans mening "er alt for mange papirnussere og djøf'ere, der får for meget i løn". Udtalelserne faldt, efter at et ministerspørgsmål stillet af DF'eren skabte et overblik over, hvor mange medarbejdere i hver kommune der på baggrund af lønudbetalingerne i maj 2023 tjener mindst 1 million kroner om året.

Senest viser en aktindsigt foretaget af JydskeVestkysten, hvilke 15 kommunale direktører, chefer og ledere i Vejen Kommune der tjener over 1 million kroner i løn om året. Det svarer til en månedlig gage på mindst 83.333 kroner før skat og inklusive pension. Alt i alt løber det op i en udgift for kommunen på 18 millioner kroner om året.

Avisen sætter navn, titel, løn - og i mange tilfælde billede - på de 15 medarbejdere. De fordeler sig på tre fra direktionen, otte afdelingschefer, to skoleledere og to tandlæger fra den kommunale tandpleje. 10 af de 15 oppebærer en årsløn på mellem 1 og 1,1 mio. kr. om året, mens kommunaldirektør Ole Slot ligger øverst i lønhierarkiet med 2,08 mio. kr. - et leje, der er helt normalt for kommunaldirektører.

De fire højestlønnede embedsfolk overgår borgmester Frank Schmidt-Hansens (K) vederlag (når hans KL-honorar ikke medregnes), skriver JydskeVestkysten, over for hvem borgmesteren forklarer og forsvarer lønniveauet.

"Min tilgang er, at de er alle deres penge værd. Hvis du for eksempel tager kommunaldirektøren, så har han altså et ansvar for 3.500 ansatte. Jeg ved godt, at officielt er det borgmesteren, der har det helt øverste ansvar, men det er kommunaldirektøren, der har det. Prøv at gå ud i en privat virksomhed med 3500 ansatte og et budget på tre milliarder og spørg, om de kan finde nogen til to millioner. Det kan de ikke," siger borgmesteren til JydskeVestkysten.

Han siger videre, at eftersom de højest lønnede kommunalt ansatte ikke har noget øverste timetal hele året rundt - også aftener og weekender når der er behov for det også med kort varsel. Lønnen følger ansvaret og arbejdspresset, siger Frank Schmidt-Hansen, der i det hele taget ikke giver meget for den store opmærksomhed, der er om cheflønningerne i kommunerne:

"Jeg synes, det er latterligt, og det må du gerne citere mig for. Den der misundelsestilgang om, at der er nogen, der tjener for mange penge - jeg kan ikke være i det," siger borgmesteren og fortsætter:

"Jeg er optaget af, at de løser en opgave, og at de gør det på en ordentlig måde, og hvis de ikke gør det, så er det jo et andet håndtag, vi skal trække i - og så er det ligegyldigt, hvad lønnen er," siger Vejen Kommunes borgmester til JydskeVestkysten.

Vejen Kommune med knap 43.000 indbyggere ligger omkring landsgennemsnittet, når antallet af kommunalt ansatte med en bruttoløn på over 1 million kroner sættes i forhold til folketallet (i Indenrigsministeriets opgørelse var antallet af højtlønnede ansatte dog kun opgjort til 12 i den sydjyske kommune).

Mindre kommuner i hovedstaden ligger højt

På listen over kommuner med flest ansatte med syvcifrede bruttoløn figurerer forholdsvist mange kommuner i hovedstadsområdet. Sjællandske Nyheder har sat fokus på denne tendens.

I Ishøj, der ligger øverst, er de 13 medarbejdere fordelt på tre direktører, otte centerchefer, en ledende medarbejder, der i kraft af overenskomst kommer over en million kroner, samt direktøren i et fælleskommunalt §60-selskab. Sidstnævnte tæller ifølge Ishøj Kommune alene med i opgørelsen, fordi udbetalingen sker via Ishøj Kommunes lønsystem, skriver Sjællandske Nyheder.

I Vallensbæk Kommune med knap 18.000 indbyggere udgøres de otte ansatte på listen af de tre medlemmer af direktionen, to centerchefer og tre distriktschefer, som har ansvaret for skole- og dagtilbudsområdet forskellige dele af kommunen. Til Sjællandske Nyheder oplyser

Vallensbæk Kommunes HR- og personaleafdeling, at distriktsmodellen som konsekvens af den seneste budgetaftale afskaffes i 2024, ligesom en stilling som centerchef bliver nedlagt – alt sammen for at reducere lønudgifter til ledelse.

At der er udsigt til, at bruttolønnen fremover vil overstige 1 million kroner for færre kommunalt ansatte i Vallensbæk, glæder kommunalbestyrelsesmedlem Kenneth Kristensen Berth (DF).

"Det gør mig bare endnu mere begejstret for, at vi fik afskaffet distriktsledermodellen, for det har da været en guldrandet forretning for skoleinspektørerne. Skoleinspektør med millionløn. Vildt", siger DF'eren til Sjællandske Nyheder.