I nogle kommuner får græsset lov til at gro i grøftekanterne, mens det er nyslået på den anden side af kommuneskiltet.

I nogle kommuner får græsset lov til at gro i grøftekanterne, mens det er nyslået på den anden side af kommuneskiltet. - Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix (Arkiv)

Vildtvoksende grøftekant eller trimmet? Stor forskel ved kommuneskellet

Kommunerne bestemmer selv, hvordan de håndterer hensyn til både trafiksikkerhed og biodiversitet ude i grøftekanterne på vejene. Det optager borgerne, der tydeligt ser forskellene, når de kører over kommunegrænsen.

Udgivet: 10/08/2023

Jørn Sørensen

Journalist

Del artiklen:

Når man kører over kommunegrænsen mellem Esbjerg Kommune og Vejen Kommune vil den vågne bilist opdage, at der er forskel på grøftekanterne på den ene side af kommmuneskiltet og på den anden side.

I Esbjerg Kommune er græsset slået , mens det på Vejens side af grænsen vokser vildt. Det har borgerne i kommunerne stillet mange spørgsmål om og kommenteret på, skriver JydskeVestkysten.

Det handler i bund og grund om økonomi, gamle vaner og hensynet til biodiversiteten, siger Morten Andersson, der er drifts- og anlægschef i Esbjerg Kommune:

"Overordnet set har vi ikke en politisk vedtaget politik for slåning af grøftekanter, som vi følger. Vi har nogle servicemål, vi forsøger at leve op til, og de er prioriteret med de primære indfaldsveje øverst. Overordnet er det øverste hensyn trafiksikkerheden. Biodiversitet er som sådan ikke en del af servicemålene," forklarer Morten Andersson over for JydskeVestkysten.

Vagn Sørensen (V) er formand for udvalget for teknik og miljø i nabokommunen Vejen.

"Vi forsøger bevidst at få en treenighed op at stå, der hedder hensyn til trafiksikkerhed, besparelse og biodiversitet. For de tre ting er ikke hinandens modsætninger, hvis man er villig til at springe over klipningen de steder, hvor det giver mening - eksempelvis på de lige stykker," siger Vagn Sørensen til JydskeVestkysten.

Læs også:
Græsset skal nå nye højder og øge biodiversiteten

Birgit S. Hansen (S) er formand for miljø- og klimaudvalget i KL (Kommunernes Landsforening). Hun siger til avisen, at KL ikke blander sig i kommunernes indsats for at afhjælpe biodiversitetskrisen. Eller om grøftekanterne skal være nyslåede eller ej.

Hun er samtidig borgmester i Frederikshavn Kommune, hvor kommunen er meget opmærksom på hensyn til biodiversiteten og lader nogle områder stå og blomstre - og stå længere end tidligere. Det er ikke alle borgere vilde med:

"Engang slog vi alt. Det gør vi ikke mere. Der er ved at brede sig en større forståelse, men det er også et generations-spørgsmål. Grøftekanterne er steder, som vi får rigtig meget respons på, fordi de er så synlige, når vi færdes i kommunerne, og meningerne er delte om, hvad man ser. Borgerne er vældig optaget af det, og den ene holdning er lige så velbegrundet som den anden," siger Birgit S. Hansen til JydskeVestkysten.

Læs også:
Nye planer for naturområder skal hjælpe biodiversiteten

Sidst opdateret: 10/08/2023 - 11:29

Emner: Klima, Miljø, Vejen Kommune, Esbjerg Kommune

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]