Af Stine Grenaa Jensen, vicedirektør og leder af systemudvikling i Energinet

Ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele. Et ordsprog, der passer til mange facetter af livet – også når vi skal planlægge fremtidens grønne energiinfrastruktur.

Hvert andet år udgiver Energinet en af de vigtigste publikationer i den grønne omstilling, hvis vi selv skal sige det. Vi kalder den: Energinets "Langsigtet Udviklingsplan". I daglig tale bliver det til Luppen. Det var du formentlig ikke klar over, og det er ganske forståeligt, da oplagstallet ikke ligefrem er på bestseller-niveau.

Luppen er en udgivelse, der viser vejen til at skabe fundamentet for den grønne omstilling. Her kigger vi helt frem til 2050 og skitserer, hvordan el-, gas- og brintnet skal udvides, renoveres og bygges i fremtiden. Et dokument, der - under sin ret nørdede facade - gemmer på alverdens grønne guldkorn. Men når alt kommer til alt, er det bare noget papir. Luppen giver først reel værdi, når vores planer kommer til at spille sammen med kommunerne og udviklere af vedvarende energi.

Kommunerne er en stor del af løsningen

For selvom vi kan noget i Energinet, kan vi ikke alt. Vi når ikke i mål med den grønne omstilling, hvis ikke vi hjælper hinanden, når vi skal tegne stregerne på danmarkskortet til fremtidens energiinfrastruktur.

Vi er i den grad afhængige af godt samarbejde med kommuner, udviklere af vedvarende energi, lokale elnetselskaber og selvfølgelig de kunder, vi skal servicere med at blive tilsluttet el-, gas- og brintnettet.

En af de centrale udfordringer er, at den overskydende kapacitet i nettet er ved at være brugt op. Det betyder, at færre nye anlæg kan tilsluttes uden behov for netudbygning. For at løse den udfordring skal vi udbygge nettet mere proaktivt – altså bygge på forkant af behovet der, hvor vi vurderer, at efterspørgslen kommer til at vokse i fremtiden. Og vi er faktisk allerede i gang. Allerede nu bygger vi stationer, der er gearet til den forventede udvikling.

I kommunerne har de meget på tegnebrættet, som kræver Energinets infrastruktur, og vi har et rigtig godt samarbejde med nogle, men vil gerne samarbejde bedre med flere, så vi kan komme hurtigere og bedre i mål. Nogle kommuner vil formentlig sidde med en følelse af, at de venter på os. Venter på, at vi kan få udbygget nettet til netop deres område eller til deres projekter. Omvendt sidder nogle ansatte i Energinet og håber på, at kommunerne hurtigere ville involvere os, så vi kunne bygge til deres behov. I stedet for at vente på hinanden skal vi række ud og spille hinanden bedre og sammen få vores planer til et nyt niveau.

Kommunerne har rigtig mange ambitiøse planer, som vi sammen kan forsøge at gøre til virkelighed. Det er dog ikke nok med en ønskeliste. Der skal være konkrete planer og eventuelle investorer, før den grønne omstilling kommer til at virke lokalt.

Grøn omstilling i højere tempo

Ligesom flere kommuner sikkert har siddet med følelsen af et lidt langsommeligt Energinet, kan det bestemt ikke udelukkes, at nogle udviklere af vedvarende energi har siddet med samme følelse. Lige nu går den grønne omstilling for langsomt, selvom alle instanser, myndigheder og aktører gør deres bedste. Elnettet er blevet kaldt akilleshælen i den grønne omstilling og Energinet en flaskehals. Vi arbejder på højtryk for, at det ikke ender med at være sandt.

Derfor har vi allerede nu taget nogle store skridt, så vi kan realisere den grønne omstilling mere effektivt. Solceller, vindmøller, ptx-anlæg osv. skaber først værdi for borgerne, kommunen og udvikleren, når de er kommet på nettet.

For eksempel kan kommende storskalaproduktion og -forbrug forbindes direkte til nettet, hvis det er samfundsøkonomisk fordelagtigt. En såkaldt krokodillenæbs-løsning. Det betyder, at primært udviklere og kommuner i nogle tilfælde ikke skal vente på, at nettet udbygges, da de får direkte adgang. Ligesom vi har planer om at bygge ovenpå de eksisterende højspændingsmaster og tilføje flere linjer til dem, når vi reinvesterer dem. På den måde bliver eksisterende infrastruktur endnu mere effektivt.

Derudover har vi skabt en ny netkundeportal for at øge hastigheden i tilslutningssager. Tilslutningssager er, når for eksempel en VE-udvikler ønsker at koble en solcellepark på elnettet. I 2021 havde vi cirka 25 sager. I 2024 forventer vi minimum 75. Allerede i 2024 vil vi have halveret vores interne behandlingstid.

Energinet hverken kan eller skal realisere den grønne omstilling på egen hånd. Kommuner og udviklere af vedvarende energi sidder med en stor del af puslespillet, når vi skal lægge brikkerne til fremtidens grønne energisystem. Vi sidder med nogle af de resterende brikker.

Hvis vi sætter os sammen, vil vi hurtigere og bedre kunne lægge et grønt puslespil. Sammen kan vi det hele.