Der skal tænkes nyt for at indføre fire dages arbejdsuge i børnehaver. Det erkender man i Odsherred Kommune.

Der skal tænkes nyt for at indføre fire dages arbejdsuge i børnehaver. Det erkender man i Odsherred Kommune. - Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Kortere arbejdsuge skal afprøves i børnehaver

Odsherred Kommune gør sig bemærket på landsplan ved at have indført en fire dages arbejdsuge for administrative medarbejdere. Nu vil kommunen også afprøve, om man i daginstitutioner med succes kan indføre en kortere arbejdsuge.

Udgivet: 21/10/2020

Iver Houmark Andersen

redaktør af NB-Kommune

Del artiklen:

Det skal være godt at være medarbejder i sjællandske Odsherred Kommune. Derfor har kommunen indført firedages arbejdsuge med fri hver fredag for administrativt personale. Det har vakt opsigt ud over hele landet. Nu har hovedudvalget i kommunen besluttet at afprøve, om man også kan indføre en kortere arbejdsuge for pædagoger og andre ansatte i daginstitutioner.

Det fremgår af dagsordenen for det seneste møde i Økonomiudvalget i kommunen.

En daginstitution i kommunen har allerede prøvet at indføre en kortere arbejdsuge. Men forsøget strandede på, at det var svært for institutionen at få vagtplanerne til at gå op.

På den baggrund fastslår kommunens arbejdsgruppe om kortere arbejdstid, at der skal iværksættes en kreativ proces. Eller som der står i indstillingen til Økonomiudvalget:

"Arbejdsgruppen er derfor opmærksom på, at den 4-dages arbejdsuge-model, som vi kender den på administrationsområdet, ikke nødvendigvis dækker borgernes og daginstitutionernes behov. Der skal derfor nogle andre modeller til."

Når Odsherred Kommune bruger kræfter på at give medarbejderne kortere arbejdstid skyldes det blandt andet, at man ønsker at have mere tilfredse medarbejdere, bedre muligheder for at rekruttere veluddannede, der bor uden for kommunen, samt at øge både tilgængelighed og service for borgerne.

Læs også:
Ny personalepolitik skal gøre kommunen til en bedre arbejdsplads

Arbejdsgruppen i kommunen advarer på forhånd om, at det kan komme til at koste kommunen penge at finde den rette model for kortere arbejdsuger til pædagogisk personale. I indstillingen til Økonomiudvalget står:

"Der er i budget 2021 afsat en pulje under Økonomiudvalget der kan anvendes til bl.a. gennemførelse af forsøg med arbejdstid på områder ud over administrationen. Med erfaringerne fra undersøgelsen, der foregik i regi af 4-dages arbejdsuge-projektet, kan de foreslåede modeller medføre, at forsøget ikke kan gennemføres udgiftsneutralt."

Sidst opdateret: 31/03/2023 - 12:00

Temaer: Fleksibel arbejdstid

Emner: Daginstitution, Arbejdsmiljø, Administration, FOA, Odsherred Kommune, Forvaltning, BUPL

Ledige Stillinger

Relaterede artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]