Mens resultaterne på årets PISA-undersøgelse har fået alarmklokkerne til at ringe i landets folkeskoler, er det ikke alle steder, det står lige kritisk til.

I Brøndby og Køge kommuner består en relativt høj andel af børnene afgangsprøver – og små klasser, flere voksne og ikke mindst tillid til den lokale skoles dømmekraft er afgørende for resultaterne.

Læs deres bud på, hvordan man lykkes med at få eleverne ud af folkeskolen med et afgangsbevis i hånden.

Kontinuerligt politisk fokus

Brøndby er den kommune, som er relativt bedst til at få eleverne til at bestå folkeskolens afgangsprøve.

88,1 procent af eleverne består mod en forventet andel på 82 procent, viser en analyse fra CEPOS.

Det er en langsigtet prioritering af folkeskolen med tidlig læseindsats, små klasser, flere voksne og stor faglig frihed til lærerne, der er opskriften på Brøndby Kommunes gode resultater, fortæller borgmester Maja Højgaard (S).

Den dyreste investering er at holde elevtallet nede i klasserne. Men det er pengene værd, fortæller hun.

"Vores klasser har kun 22 elever, så der i hverdagen også er plads til, at elever kommer og er forskellige," siger Maja Højgaard.

Køge Kommune er et andet eksempel på, hvordan man lykkes med at få skoleeleverne rustet til at komme videre i uddannelsessystemet, når folkeskolen er slut.

I Køge består 89,9 procent af eleverne folkeskolens afgangsprøve. Det er 3,7 procentpoint højere end forventet ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund. Dermed er Køge næstbedst i landet til at løfte eleverne til at bestå, viser NB-Kommunes analyse.

Ifølge formand for Børn-, Unge- og Skoleudvalget er det langtfra tilfældigt. Det er blandt andet på grund af et politisk fokus på området samt en høj grad af lokalt selvstyre på den enkelte skole, fortæller udvalgsformand Jan B. Larsen (V).

"Grundlæggende prioriterer vi området politisk, hvor vi taler meget om trivsel og faglighed. På den måde er det en kontinuerlig investering, vi laver over lang tid," siger han.

Stor frihed til skolerne

I både Køge og Brøndby bliver der lagt vægt på, at skoler og lærere selv skal have frihed til at vurdere, hvad der virker.

I Køge afholder kommunen løbende møder med lærere og skolebestyrelser om, hvad der foregår ude i klasselokalerne, fortæller Jan B. Larsen.

"Det kan godt være, at det koster 30 ekstra møder om året, men når vi sætter os sammen om et bord og taler sammen, så får vi vidensdeling, så de kan lære af hinanden, samtidig med at vi bevarer friheden til at tilpasse den lokale skole," siger han.

Jan B. Larsen fortæller, at man fra kommunens side har valgt at bakke skolerne op i selv at finde de bedste lokale løsninger. Og at man derfor heller ikke har det fulde overblik over, hvad præcis der virker generelt.

"I Køge Kommune har vi valgt at give den enkelte skole rigtig stor frihedsgrad, hvor de kan prioritere de ressourcer, som de får. Så det er et tillidsbaseret system, hvor vi politisk gerne vil signalere, at det, der virker i det enkelte klasseværelse, det ved de bedst på den enkelte skole," siger han.

Den tilgang går igen i Brøndby. Her advarer Maja Højgaard mod, at politikerne på forhånd beslutter præcis, hvordan skolerne skal tilrettelægge indsatsen.

"Vi skal give plads og have tillid til lærernes faglighed og deres vurdering af, hvad der er behov for i hverdagen for at få lige præcis de elever, der dukker op i klassen, til at lykkes," siger hun.

Ifølge Jan B. Larsen giver friheden samtidig medarbejderne et større ejerskab over undervisningen.

"Når lærerne og pædagogerne får medejerskab over undervisningen og får sat deres kompetencer i spil, så giver det engagement, så folk får lyst til at tage på arbejde," siger han.

Flere voksne omkring eleverne

De to kommuner deler også ambitionen om, at der skal være flere voksne til eleverne.

I Brøndby har man tolærerordning. Men det betyder ikke nødvendigvis, at der skal være to lærere i alle klasselokaler, men at der er mulighed for at sætte ekstra voksne ind efter behov, forklarer Maja Højgaard.

"Vores tolærerordning handler ikke kun om at have to lærere, men om, at der er overskud på skolernes budgetter til at have mere end én voksen," siger hun.

Også i Køge ser Jan B. Larsen positivt på flere voksne omkring eleverne.

"Jo flere voksne omkring vores børn, jo bedre. Vi har også skoler, hvor vi lægger ekstra ressourcer ned i for eksempel indskolingen," siger han.

Besparelser kan hæve klassekvotienten

I disse dage forhandler kommunerne budgetter, og her er der udsigt til, at Brøndby og Køge skal spare.

I Brøndby har kommunen fremlagt besparelsesforslag for knap 13 millioner kroner på skoler og SFO’er i 2027.

Det største forslag er at hæve klassekvotienten fra 22 til 24 elever, hvilket ifølge kommunen vil spare fire millioner kroner næste år og ti millioner kroner årligt fra 2028.

Efter politiske forhandlinger i Køge blev besparelserne på skoleområdet forhandlet ned fra omkring 37 millioner kroner til cirka 20 millioner kroner, fortæller Jan B. Larsen.

"Når noget er vigtigt, følger der også økonomi og ressourcer med. Der er politisk opbakning til, at skoleområdet er vigtigt," siger han.