Mere end halvdelen af kommunerne lægger op til millionbesparelser på landets folkeskoler.

Det viser en rundspørge blandt Danmarks Lærerforenings kredsformænd, som følger budgetforhandlingerne lokalt i kommunerne.

Bladrer man gennem årets sparekataloger, er særligt skolelukninger, klassesammenlægninger, færre lærere til at undervise og besparelser på indsatser til børn særlige behov gennemgående.

Det bekymrer formand i Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen:

"Det, der holder mig vågen om natten, er, hvad konsekvenserne bliver for eleverne. Når skoler lukker, klasser bliver større, og der bliver færre lærere, får eleverne mindre tid og hjælp. Hvis ikke ambitioner og økonomi hænger sammen, er jeg alvorligt bekymret for, hvad det vil betyde for elevernes faglighed og muligheder," siger lærerformanden i en pressemeddelelse.

Folkeskolen under økonomisk pres

Særligt udviklingen på specialområdet sætter de kommunale budgetter under pres. Af Danmarks Lærerforenings budgetundersøgelse fremgår det, at 60 procent af skolerne ikke har fået del i de ekstra midler, der ellers var afsat i økonomiaftalen, fordi udgifterne til det specialiserede område er steget voldsomt.

Landets folkeskoler står altså over for en række store og alvorlige udfordringer. Hver niende elev består ikke dansk og matematik efter 9. klasse, de socioøkonomiske og geografiske forskelle mellem skolerne vokser, og antallet af elever med særlige behov er stigende.

Det sætter folkeskolen under et massivt økonomisk pres.

"Dansk økonomi er i topform, og så sent som i sidste uge fandt skatteministeren 10 milliarder kroner ekstra næste år. Pengene er der, og ambitionerne er der fra regeringens side, men der er behov for, at der kommer noget, der kan mærkes ude i klasseværelserne. Allerhelst fra næste skoleår," siger Gordon Ørskov Madsen.