Budgettet for Københavns Kommune i 2027 er netop landet og står i socialområdets tegn.

Politikerne har nemlig afsat i alt 1.154 millioner kroner i 2027 P/L til, hvad de i aftalen kalder et udfordret socialområde.

Blandt andet skal 50 millioner kroner årligt frem mod 2030 gå til de økonomiske udfordringer på socialområdet. Midlerne afsættes til generel håndtering af udvalgte udfordringer på socialområdet og vil blive udmøntet i Socialudvalget.

Det er ifølge socialborgmester Karina Vestergård Madsen (EL) og klima-, miljø- og teknikborgmester Line Barfod (EL) nødvendigt, da regeringen ikke har leveret på takstmodellen på botilbudsområdet.

”Det har været helt afgørende for Enhedslisten at finde penge til at betale noget af den kæmpe regning, som Christiansborg har efterladt på socialområdet. Derfor er vi med i budgetaftalen, for var vi ikke det, ville det ramme de allermest sårbare københavnere endnu hårdere. Christiansborg har igen og igen lovet et loft over priserne på botilbudsområdet, men intet er sket. Det betaler vi nu prisen for i København," udtaler de i en pressemeddelelse.

Besparelser for 200 til 300 millioner på socialområdet

På trods af milliardbeløbet vil aftalen ifølge de to fagborgmestre føre til et stort minus på socialområdet, hvor der vil komme nedskæringer for 200 til 300 millioner kroner. Det vil blandt andet ramme børn med handicap og mennesker, der kæmper med psykiske udfordringer.

"Det her bør og skal være en øjenåbner for Christiansborg, for deres manglende handlinger går nu ud over nogle af de sårbare københavnere, som har allermest brug for hjælp.”

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen uddyber overfor NB-Social:

"Der kommer et underskud på vores egne botilbud på handicap og psykiatri. Vi kommer til at se en stor stigning på børn, der har brug for støtte og hjælp. Vi kan se det allerede i år. Det er et af de helt store udgiftspres, og der er en stigning på op til 91 millioner."

Borgmesteren oplyser, at man på det område allerede har gennemført forskellige omstillinger og besparelser, så tallet er i virkeligheden nærmere 150 millioner. Det skyldes blandt andet en stigning i underretningerne.

70 procent af underretningerne på udsatte børn fører nemlig til faktiske foranstaltninger, hvoraf mange af dem er omfattende og dyre.

Derudover oplever socialforvaltningen et meget stort merforbrug på dagbehandlingstilbud, hvor budgettet kun levere halvdelen af de nødvendige midler.

"Det alene giver til sammen et minus på 200 millioner, som vi bliver nødt til at hente, inden vi rammer 1. januar."

Samtidig peger prognoser på et kæmpe merforbrug på det specialiserede socialområde i 2026, som forvaltningen også vil skulle håndtere.

Kritik af manglende takstmodel

Socialborgmester Karina Vestergård Madsen rejser ved præsentationen af budgettet også en kritik af skiftende regeringer for ikke at levere på styringsredskaberne fra økonomiaftalerne.

I de seneste tre økonomiaftaler har både SVM-regeringen og SSFMR-regering anerkendt, at kommunerne strukturelt er under pres på det specialiserede socialområde og særligt botilbudsområdet.

"Det har man lovet, at man vil give kommunerne nogle værktøjer til at løse. De værktøjer er stadigvæk ikke kommet. Særligt i forhold til priserne på private botilbud."

Her taler borgmesteren ikke om tilbud, der svindler, men derimod velfungerende private tilbud, der leverer en god service, men som tager ekstra meget for det og lader priserne stige.

Læs budgetaftalen her.