Når finansminister Peter Hummelgaard (S) tænker tilbage på sin barndom, er det med gode minder om mormor og morfar.

Minder, som står i skærende kontrast til opvæksten med mor og far på Amager.

Tæt på Københavns Lufthavn, hvor hans mor gjorde rent og hans far arbejdede som bagageportør.

En far, som Peter Hummelgaard nærmest ikke har været i kontakt med, siden han var i starten af sine 20'ere.

I bogen 'Der er noget, vi skal tale om', som udkom i november 2024, indviede han for første gang offentligheden om en barndom præget af vold i arbejderklassehjemmet.

Denne artikel handler ikke om den vold, som han i flere interviews har fortalt om. Men om hvordan opvæksten med mormor og morfar på Fyn og i Nordjylland også har præget ministerens syn på den ulige og uretfærdige forskel mellem landsdelene i Danmark.

På Folkemøde Møn fredag den 21. august mødte NB-Kommune finansministeren efter en samtale på Hovedscenen om netop de forskelle.

Her fortalte Peter Hummelgaard om den måde, han vil styre den økonomiske motor i den kommende regeringsperiode.

Det er Peter Hummelgaards tredje ministerpost, siden den rene S-regering blev indgået i 2019, og på mange måder kan den vise sig at blive den mest utaknemmelige, hvor der altid er mange ønsker til, hvor pengene skal bruges.

"Nu skal vi i gang med den første finanslov lige om lidt. Der er en hel del, vi allerede er blevet enige om, men der kommer også slagsmål. Det er grundvilkåret, at pengene skal passe," lød det fra Peter Hummelgaard fra scenen i Stege.

Den tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) var kendt for at have et skilt på sit skrivebord, hvor der stod: 'Hvor skal pengene komme fra?'

Peter Hummelgaard kommer også til at have et skilt. Men det bliver formuleret med to spørgsmål:

'Har vi råd til det?' og 'Har vi råd til at lade være?'

"Vi bliver nødt til at tænke grundigt over, når vi træffer beslutninger, hvad det kommer til at koste på den lange bane, hvis vi ikke udviser rettidig omhu. Hvad kommer det til at koste vores samfund, hvis vi tillader, at velfærden i Danmark udvikler sig i to forskellige retninger, hvor folk begynder at flytte fra nogle områder, mens man til gengæld kan få i pose og i sæk i de store byer," siger Peter Hummelgaard.

"Grundlæggende handler det om at bekæmpe store uligheder"

I valgkampen foreslog Socialdemokratiet en formueskat på de rigeste, men den idé døde i regeringsforhandlingerne.

"Det er ikke rimeligt, at ens postnummer er afgørende for den formue, man får skrabet sammen. Det var præcis derfor, at vi foreslog en formueskat. Det var der ikke parlamentarisk opbakning til, men det kan jo være, at idéen vender tilbage på et senere tidspunkt," siger Peter Hummelgaard.

Det er ifølge finansministeren heller ikke rimeligt, at "den tsunami af arv fra især 1968'erne, som i høj grad er tjent på boligværdistigninger i de største byer", blankt bliver givet videre.

"Kunne vi skabe mere retfærdighed ved at beskatte det klogere? Det vil vi gøre ved at lave et dobbelt-knæk i arvebeskatningen, så mange flere danskere slipper for at betale arveafgift, mens det kun er hvis man er oppe på 10 millioner kroner og over, at man skal betale mere i arveafgift," lyder det.

I regeringsgrundlaget er der ifølge Hummelgaard et stort fokus på at genoprette balancen mellem de tre største byer i Danmark og resten af landet.

"Når vi nu kan se, at husene ikke stiger lige så meget i værdi uden for de store byer, kunne man så undtage at betale ejendomsværdiskat for de huse, der har de laveste værdier? Det skal den nye kommission, der skal undersøge beskatning af gevinster ved boligsalg, vise en vej til at gøre," siger han.

Konkret skal huse til under en million kroner i værdi undtages fra ejendomsværdiskat, lyder det.

"Det er klart, at alt hvad der handler om boligskat altid er dybt kontroversielt. Men man skal ikke frygte, at vi kommer til at sylte det her. Den her udvikling sker på tværs af hele den vestlige verden. Det udhuler vores sammenhængskraft, ødelægger vores fællesskaber og vores velfærd i særligt de områder, hvor man har den dårligste kommuneøkonomi," siger han.

"Grundlæggende handler det om at bekæmpe store uligheder," tilføjer han.

Stemte selv for "uretfærdigt" boligskattesystem

Amagerdrengen Peter Hummelgaard er altså muligvis den finansminister, som taler varmest for lighed mellem kommuner på tværs af Danmark.

Hvad tænker du om det paradoks, at drengen fra Amager taler så varmt om lighed mellem landsdelene?

"Jeg har for det første mit ophav af at være vokset op med en mormor og morfar, som tog mig med over alt i Danmark, og som selv kom fra Fyn og Nordjylland. Jeg føler mig lige så nært beslægtet med Fyn og Nordjylland, som jeg gør med hovedstaden."

"For det andet, så er den hovedstad, jeg er vokset op i, stadig i dag præget af meget store uligheder. Det var ikke noget at skrive hjem om. Der var meget kriminalitet og store sociale problemer. Amager blev i folkemunde kaldt ‘lorteøen’ og vi børn blev kaldt ‘rotteunger’ og alt muligt andet.”

“Der var store uligheder, og det betyder også, at jeg er meget optaget af, at der kommer helt andre forudsætninger for at skabe arbejdsplader, fremgang, liv og ordentlig velfærd jo længere væk, man kommer fra de store byer. Det bør være en dagsorden for alle partier, for det handler grundlæggende om at bekæmpe store uligheder.”

Kan du så forklare, hvorfor en boligejer på Lolland skal betale fem gange så høj en grundskyldspromille, som de rigeste husejere på Frederiksberg?

"Det er et af de tydeligste tegn på, at vi har et uretfærdigt og ulige boligskattesystem. Det er en af grundende til, at vi har bedt den kommission, der skal undersøge beskatning af gevinster ved boligsalg, om at se på blandt andet de uligheder."

Men I har selv som socialdemokrater stemt for det. Er I ikke kommet for sent afsted?

"Det er i hvert fald den udvikling, der har været, siden man indførte boligskattestoppet. Vi forsøgte at gøre noget ved det med den seneste boligskatteaftale, som også er en mere retfærdig værdiansættelse af blandt andet ejerlejligheder og huse i de største byer."

"Men det er helt åbenlyst. Der er stadig en stor ulighed og uretfærdighed. Det er også derfor, at vi i valgkampen kom med det forslag om, at de ejendomme med den laveste eller ingen værditilvækst og som er under en million kroner, skal slippe for at betale ejendomsværdiskat."

Men den kæmpe forskel i grundskylden var en konsekvens af, at I fastfrøs den. I dag overføres der tre milliarder kroner fra de fattigste boligejere og kommuner til København...

"Det er en af årsagerne til, at vi gerne vil have en ny udligningsreform. Det skal vi selvfølgelig forhandle om med folketingets partier, men det er hensigten, at det problem løses i reformen."

Peter Hummelgaard lovede også på folkemødet, at Lolland Kommune vil få "en meget, meget stor bunke penge" i årets særtilskudspulje. Indtil udligningsreformen træder i kraft i 2029 kan de økonomisk vanskeligst stillede kommuner ifølge finansministeren se frem til at modtage ekstra hjælp i form af forhøjede særtilskudspuljer.

Læs mere om det her: