- Foto: Folkemøde Møn

Folkemøde Møn sætter fokus på affolkning og udligning

Udgivet: 12/08/2026

Del artiklen:

I næste uge afholdes det årlige Folkemøde Møn i Stege fredag d. 21. og lørdag d. 22. august.

I år vil folkemødet sætte fokus på nogle af de udfordringer, som området har, skriver Folkemødet Møn i en pressemeddelelse.

Blandt andet andet med debatter om, hvordan man driver en kommune, når indbyggertallet falder, hvad man gør ved huse, der er så billige, at de næsten ikke kan finansieres, og hvem der skal betale for den voksende turisme, samt om udligningen kan løse forskellene mellem kommunerne.

"Mange af de problemer, vi diskuterer som isolerede lokale problemer, går igen i kommune efter kommune. Derfor vil vi samle både dem, der mærker konsekvenserne lokalt, og dem, der har magt til at ændre rammevilkårene," siger Christian Schou, formand for Folkemøde Møn.

Blandt andet vil NB-Mediers chefredaktør Arne Ullum moderere debatten Udligning eller uretfærdighed? fredag kl. 16-17.

Se hele programmet her.

RMN

Sidst opdateret: 12/08/2026 - 11:14

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]