Udviklingen bør tages alvorligt, mener formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

Udviklingen bør tages alvorligt, mener formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Hver sjette nye lærer ser ikke sig selv i folkeskolen om fem år

Tal fra ny undersøgelse understreger behovet for nye, nationale lærerstartsordninger, lyder det fra lærerformand.

Udgivet: 10/08/2026

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Del artiklen:

I dag vender eleverne tilbage til skolerne, hvor både erfarne og nye lærere vil stå klar til at undervise.

Men om fem år kan hver sjette af de nye lærere have forladt folkeskolen igen, viser en ny undersøgelse fra Danmarks Lærerforening.

I undersøgelsen svarer 16 procent af de nye lærere nemlig, at de er helt eller delvist uenige i, at de ser sig selv undervise i folkeskolen om fem år.

Den udvikling skal tages alvorligt, lyder det formand Gordon Ørskov Madsen.

"Vi skylder de nyuddannede en bedre start på lærerlivet, men det handler faktisk ikke kun om dem. Det handler også om eleverne og om folkeskolens fremtid. Når nye lærere får en god start, øger vi chancen for, at de bliver i professionen og fortsætter med at udvikle sig – og dermed styrke den faglige trivsel hos kommende generationer af elever," siger han.

Derfor er der god grund til, at alle nyuddannede lærere fra næste år skal have et introforløb, når de begynder på deres skole, mener Gordon Ørskov Madsen. Et tiltag, som blev tilføjet under de seneste overenskomstforhandlinger.

"I mange år har vi brugt en masse læreres tid på ikke at komme godt i gang. Det skal være slut nu. Vi har taget et godt første skridt ved at få det føjet ind i overenskomsten, og nu skal vi have kød og blod på, så kvaliteten af lærerstartsordningen ikke afhænger af skolens postnummer," siger Gordon Ørskov Madsen.

Fakta

Hver sjette nye lærer ser ikke sig selv i folkeskolen om fem år

Danmarks Lærerforening har spurgt lærere, der er uddannet inden for de seneste tre år, om de ser sig selv i folkeskolen om fem år.

Hvor enig er du i følgende udsagn: Jeg ser stadig mig selv arbejde i folkeskolen om fem år.

  • Meget enig: 38 %

  • Delvis enig: 41 %

  • Delvis uenig: 10 %

  • Helt uenig: 6 %

  • Ved ikke: 4 %

Får du reduceret undervisningstid som nyuddannet lærer?

  • Ja: 46 %

  • Nej: 36 %

  • Ved ikke: 8 %

Har du en mentor?

  • Ja: 46 %

  • Nej: 52 %

  • Ved ikke: 3 %

Sidst opdateret: 10/08/2026 - 11:25

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]