Mundtlig engelsk og skriftlige naturfagsprøver er ikke længere en fast del af afgangsprøver i folkeskolen.

Mens engelsk er blevet et udtræksfag, fjernes de skriftlige naturfagsprøver helt, så der kun er dansk og matematik tilbage.

Og det får konsekvenser for drengenes karakterer i folkeskolen, advarer ROCKWOOL Fonden i en ny analyse. Det er nemlig blandt de fag, at drengene klarer sig bedst.

Mundtlig engelsk er med et gennemsnit på 8,1 den prøve, hvor drengene fik det højeste karaktergennemsnit i 2025.

Helt konkret vil det ifølge fonden betyde, at pigernes karakterforspring vil stige med 0,2 karakterpoint svarende til 17 procent, så pigerne i alt vil have et forspring på 1,1 karakterpoint.

Det kan også få betydning for drengenes adgang til gymnasiet, hvor der nu er et adgangskrav på 5,0, der stiger til 6,0 i 2030.

”Elever er sjældent lige gode til alle prøver og fag, og pigerne klarer sig i forvejen bedst i samtlige af de bundne prøver, undtagen skriftlig matematik. Det giver pigerne et forspring på næsten et helt karakterpoint, og med den nye prøve-pakke, øger vi så det forspring yderligere, fordi eleverne samlet set får færre af de prøver, som drengene klarede godt,” siger Mille Bjørk, analysechef i ROCKWOOL Fonden.

Den nye prøvestruktur blev vedtaget i 2024 som en del af folkeskolens kvalitetsprogram. Det betyder, at eleverne skal til færre prøver, og at der er færre prøvefag.

Formålet er at lette prøvepresset, give mere ro og frihed i undervisningen og øge lysten til at lære.

Konkret betyder det, at alle de skriftlige prøver i fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk, tysk og fransk udgår helt sammen med den praktisk/mundtlige prøve i idræt.

De resterende udtræksprøver er mundtlige. Det er typisk prøver, som pigerne i gennemsnit klarer sig bedre i, dog med undtagelse af mundtlig matematik.