Folkeskoleelever har fra i år færre bundne prøvefag til afgangsprøverne.

Folkeskoleelever har fra i år færre bundne prøvefag til afgangsprøverne. - Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Analyse: Drenge vil få dårligere karakterer med ny prøvestruktur

Forskellen på drenge og pigers karakterer ved afgangsprøverne i folkeskolen bliver større med ny prøve-pakke, hvor flere prøver, som drenge præsterer godt i, er fjernet. Sådan lyder advarslen fra ROCKWOOL Fonden.

Udgivet: 01/07/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Del artiklen:

Mundtlig engelsk og skriftlige naturfagsprøver er ikke længere en fast del af afgangsprøver i folkeskolen.

Mens engelsk er blevet et udtræksfag, fjernes de skriftlige naturfagsprøver helt, så der kun er dansk og matematik tilbage.

Og det får konsekvenser for drengenes karakterer i folkeskolen, advarer ROCKWOOL Fonden i en ny analyse. Det er nemlig blandt de fag, at drengene klarer sig bedst.

Mundtlig engelsk er med et gennemsnit på 8,1 den prøve, hvor drengene fik det højeste karaktergennemsnit i 2025.

Helt konkret vil det ifølge fonden betyde, at pigernes karakterforspring vil stige med 0,2 karakterpoint svarende til 17 procent, så pigerne i alt vil have et forspring på 1,1 karakterpoint.

Det kan også få betydning for drengenes adgang til gymnasiet, hvor der nu er et adgangskrav på 5,0, der stiger til 6,0 i 2030.

”Elever er sjældent lige gode til alle prøver og fag, og pigerne klarer sig i forvejen bedst i samtlige af de bundne prøver, undtagen skriftlig matematik. Det giver pigerne et forspring på næsten et helt karakterpoint, og med den nye prøve-pakke, øger vi så det forspring yderligere, fordi eleverne samlet set får færre af de prøver, som drengene klarede godt,” siger Mille Bjørk, analysechef i ROCKWOOL Fonden.

Den nye prøvestruktur blev vedtaget i 2024 som en del af folkeskolens kvalitetsprogram. Det betyder, at eleverne skal til færre prøver, og at der er færre prøvefag.

Formålet er at lette prøvepresset, give mere ro og frihed i undervisningen og øge lysten til at lære.

Konkret betyder det, at alle de skriftlige prøver i fysik/kemi, biologi, geografi, engelsk, tysk og fransk udgår helt sammen med den praktisk/mundtlige prøve i idræt.

De resterende udtræksprøver er mundtlige. Det er typisk prøver, som pigerne i gennemsnit klarer sig bedre i, dog med undtagelse af mundtlig matematik. 

Fik du læst?

Stigende kønsforskelle i folkeskolen - nye prøveformer hæmmer drenges karakterer

Sidst opdateret: 01/07/2026 - 12:07

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]