Kommunernes pengekasser fortsætter med at vokse. Siden opgørelsen ved udgangen af 2025 er likviditeten vokset med lidt over en milliard kroner og udgør nu over 73 mia. kroner.

Det skriver NB-Økonomi på baggrund af nye likviditetstal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.

Samtidig stiger afstanden mellem top og bund. Der er nu mere end 28.000 kroner mere pr. indbygger i kommunekassen i København, end der er i Hjørring. Likviditeten udregnes efter den såkaldte kassekreditregel, og er et gennemsnit af kommunernes likvider på en række forskellige konti de seneste 12 måneder.

København fylder stadig meget

Tallene viser også, at to nye kommuner er trådt ind i klubben for velhavere, Gribskov og Hillerød. Her defineret som kommuner med en likviditet, der overstiger 10.000 kroner pr. indbygger. Solrød Kommune træder ud af den gruppe, der nu udgøres af i alt 43 kommuner.

Da den gennemsnitlige likviditet i hele landet er lidt over 12.000 kroner pr. indbygger, kan det virke underligt at bruge et tal, der ligger så meget lavere, som grænse for, hvornår en kommune er relativt velhavende.

Vores logik bag er, at den samlede kommunale likviditet i høj grad løftes af landets hovedstad, København. For selv om København kun har omkring 11 procent af indbyggerne, så sidder kommunen på en meget stor del af den samlede likviditet. 31 procent i 2020, hvilket er faldet til 28,6 procent ved den seneste opgørelse i første kvartal i år.

Hvis man trækker København ud af regnestykket, så falder den gennemsnitlige kassebeholdning fra de 12.000 til lidt over 8.600 kroner pr. indbygger.

(Artiklen fortsætter under grafen)

Derfor har vi lavet to landkort herunder. Det første kort har landsgennemsnittet som midtpunkt for farveskalaen. Det andet kort, som du kan komme til ved at trykke på knappen i beskrivelsen, har landsgennemsnittet uden København som midtpunkt.

(Artiklen fortsætter under kortet)

De største stigninger ses i Ringsted og Tårnby, der begge har lagt lidt mere end 1.000 kr. pr. indbygger i kassen siden den sidste likviditetsopgørelse. Omvendt har Sorø og Vallensbæk mistet lidt over 900 kr. pr. indbygger.

Målt pr. indbygger er det fortsat Hjørring, Lolland og Aalborg, der ligger i bunden af opgørelsen. I toppen af tabellen finder man stadig Gladsaxe, Brøndby og København (når man ser bort fra de små ø-kommuner).

Slotsholmen ser til i bekymring

Den voksende kommunale likviditet har det seneste stykke tid givet anledning til en del løftede øjenbryn på Slotsholmen. Der har været en tiltagende frygt for, at en gruppe af de rigeste kommuner simpelthen ville kunne skubbe til nationaløkonomien, hvis de eksempelvis gav tilpas store skattelettelser på samme tidspunkt.

Et prærogativ, som regeringen og embedsmændene retligt mener hører til på Slotsholmen.

Den bekymring har nu også fundet vej til økonomiaftalen for næste år. Her står der, at:

"Det er afgørende for tilliden i aftalesystemet, at kommunerne overholder rammerne for kommunernes skattefastsættelse. Regeringen og KL er enige om en samlet uændret kommunal skat for 2027, hvilket regeringen lægger til grund for den finanspolitiske planlægning for finansåret 2027 og frem. Det er centralt, at kommunerne overholder målet om en samlet uændret kommunal skat, da afvigelser fra det aftalte skatteniveau har betydning for den samlede udgifts- og finanspolitik."