Selv om Sundhedsstyrelsen først i dag har offentliggjort sit faglige oplæg til den nationale sundhedsplan, så venter regeringen allerede inden for et par uger at præsentere en endelig politisk aftale omkring planen.

Det fremgår af økonomiaftalen for 2027, som regeringen og KL netop har indgået.

Oprindeligt skulle Sundhedsstyrelsen ifølge sundhedsreformen have fremlagt sit oplæg i 2025, så den nationale sundhedsplan, som skal træde i kraft til næste år, kunne indgås i år. Men tidsplanen holder fortsat, skriver NB-Ældre.

Seks principper danner grundlaget for Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til den nationale sundhedsplan, som nu skal behandles politisk.

Paradigmeskifte

Blandt oplæggene, er det opsigtsvækkende, at Sundhedsstyrelsen lægger op til, kommunerne fremover forpligtes til at styrke folkesundheden og forebyggelsesarbejdet gennem en systematisk tilgang til folkesundhedsindsatsen.

Det skal ske på tværs af kommunens velfærdsområder og i tæt samarbejde med aktører i civilsamfundet samt lokale institutioner og virksomheder for at bidrage til lokal forankring og tilpasning af indsatserne, skriver Sundhedsstyrelsen.

Formålet med det faglige oplæg er blandt andet at komme med principper for, hvordan sundhedsvæsenet fremover skal organiseres for at tage hensyn til blandt andet det stigende antal ældre borgere, flere borgere med kronisk sygdom og ulighed i adgangen til sundhedstilbud.

Sammenhængende forløb

Et af de seks principper er, at patientforløb skal tilrettelægges med færrest mulige skift i behandlingsansvaret.

”Med den nationale sundhedsplan tager vi et vigtigt skridt i retning af et sundhedsvæsen, der er indrettet til de udfordringer, vi står overfor – både i dag og på længere sigt. Det bygger på faglig viden og på løsninger, der kan fungere i praksis, og er et reelt paradigmeskift og understøtter måden, vi planlægger og udvikler sundhedsvæsenet på," siger Jonas Egebart, direktør i Sundhedsstyrelsen, i pressemeddelelsen, og uddyber:

"Et af principperne er, at vi skal indrette sundhedsvæsenet, så det ikke er unødigt komplekst at være patient eller borger i. Det betyder fx, at vi skal indrette os, så der er færrest mulige skift i behandlingsansvar. Sundhedsvæsenet skal også i højere grad tage ’populationsansvar’, hvilket betyder, at viden om fx sygdomsbyrde, sociale forskelle og lokale behov skal forme rammerne, fra sundhedsfremme og forebyggelse til livet med sygdom, så flere kan leve et sundere liv."

Kommunerne har en central rolle i at skabe sammenhængende forløb, især for ældre og sårbare borgere. Den kommunale sundhedsindsats leveres ofte i sammenhæng med øvrige indsatser, eksempelvis på social- og ældreområdet, står der i rapporten.

Langsigtet omstilling

Tidligere har planlægning i høj grad været opdelt på sektorer og geografi, men planen samler du udviklingen af sundhedsvæsenet i en fælles national ramme.

Med den nationale sundhedsplan skal behandlingsforløb i højere grad tilrettelægges, så flere borgere kan få den rette behandling tættere på deres hverdag – for eksempel hos egen læge, i kommunen eller digitalt – med adgang til specialiseret viden fra hospitalerne, når der er brug for det.

”Den nationale sundhedsplan skal binde de mange initiativer i sundhedsreformen sammen og gøre det tydeligt, hvilken forandring vi arbejder hen imod. Det er en langsigtet omstilling, der ikke sker over én nat, men gradvist i takt med at kompetencer, kapacitet og samarbejde er på plads," siger Jonas Egebart.

Som led i den lokale anvendelse af national sundhedsplan skal sundhedsrådene udarbejde nærsundhedsplaner. Sundhedsstyrelsen forventer at sende vejledning til nærsundhedsplaner i høring efter sommerferien.