Den nationale sundhedsplan skal sikre nærhed til borgerne, forhindre centralisering og skabe bedre økonomiske rammer.

Det er nogle af de ønsker, som to ældredirektører har til den nationale sundhedsplan, som Sundhedsstyrelsen skal udarbejde i år som følge af sundhedsreformen.

Sundhedsplanen skal omsættes til lokale løsninger i form af nærsundhedsplaner, som sundhedsrådene skal udarbejde, og som får direkte betydning for kommunerne. Derfor bliver det også afgørende for kommunerne, hvad der kommer til at stå i den nationale sundhedsplan.

Formålet med sundhedsplanen er at sikre en geografisk balanceret fordeling af ressourcer og styrke det almene sundhedsvæsen. For at det kan ske, mener Jan Nielsen, ældredirektør i Aalborg Kommune, at det bliver afgørende, at planen sikrer en reel omprioritering fra hospitalerne til det primære sundhedsvæsen.

"De sidste 10-20 år har vi set en udvikling, hvor sygehusene har fået flere ressourcer, mens det primære sundhedsvæsen – almen praksis og kommunerne – ikke er blevet prioriteret tilsvarende. Det skal ændres, og det kræver klare mål og retning," siger han.

Hele sundhedsvæsenet

Den pointe bakker Karen Nørskov Toke, direktør for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, op om og tilføjer, at sundhedsvæsenet er langt mere end hospitaler:

"Borgerne opholder sig kun kort tid på hospitalerne. Resten af tiden er det kommunale sundhedsvæsen og de nære sundhedstilbud, de er i kontakt med. Sundhedsplanen skal tage højde for det og sikre, at hele sundhedsvæsenet udvikles – ikke kun sygehusene."

Men det er ikke nok blot at prioritere det nære sundhedsvæsen – det skal også forblive nært. Jan Nielsen frygter, at reformen kan ende som en centraliseringsøvelse:

"Et eksempel er vores midlertidige pladser, som i dag er spredt ud over 98 kommuner. Hvis der sker en centralisering af de her pladser, betyder det, at afstanden for den enkelte borger bliver længere til de tilbud, man ellers oplever som det nære sundhedsvæsen."

Karen Nørskov Toke er enig:

"Jeg håber, at sundhedsplanen reelt vil understøtte omstillingen til flere aktiviteter tæt på borgerne og samtidig skabe klare rammer for, hvordan det skal ske. Det handler om at flytte fokus fra primært at være på sygehusvæsenet til at omfatte hele sundhedsvæsenet – herunder det nære sundhedsvæsen."

Fokus på social ulighed

En anden stor bekymring er, at de penge, der afsættes til det nære sundhedsvæsen, risikerer at ende på hospitalerne alligevel. Jan Nielsen advarer:

"Vi kender alle til, hvordan ressourcer til kræftbehandling og avanceret hospitalsudstyr prioriteres, og hvordan sygehusene ofte står over for økonomiske udfordringer. Hvis vi ikke sikrer, at pengene faktisk bliver i det nære sundhedsvæsen, risikerer vi, at de forsvinder tilbage til hospitalerne."

For Karen Nørskov Toke er det også afgørende, at sundhedsplanen tager højde for mere end geografisk ulighed. Hun peger på, at der internt i byerne – især i København – findes en markant social ulighed i sundhed:

"Sundhedsplanen skal ikke kun tage højde for geografisk lighed, men også social ulighed. København har alle socialklasser repræsenteret, og vi ser store forskelle på, hvem der har adgang til sundhedsydelser, og hvordan sundhedstilstanden er i forskellige byområder. Det skal tænkes ind fra start."

Den nationale sundhedsplan forventes at træde i kraft i 2027 og vil strække sig over otte til ti år med opdateringer hvert fjerde år.