Antallet af forgæves rekrutteringsforsøg efter sosu'er steg fra 12.798 i 2024 til 16.581 i 2025 – en stigning på knap 30 procent.

Det viser NB-Ældres beregninger på baggrund af en rekrutteringssurvey fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Og det kommer ikke bag på Lea Graff, senioranalytiker ved Vive. Hun mener, at det helt overordnet ser ud som forventet.

"Vi har længe vist, at det her er et problem, der stiger og bliver ved med at stige."

Ældreloven, der trådte i kraft 1. juli 2025, er ifølge Lea Graff delvist et svar på netop rekrutteringsudfordringen – ved at skabe bedre arbejdsvilkår for sosu'erne kan loven bidrage til at rekruttere og fastholde personalet.

Men det er endnu for tidligt at vurdere effekten, mener hun.

"Ældreloven er et svar på det her, at få skabt nogle bedre arbejdsvilkår for at have nemmere ved at rekruttere og fastholde sosu'erne. Men kommunerne er stadig i fuld sving med at implementere den, så det er ikke til at sige nu."

Ifølge Lea Graff er forklaringen på de flere forgæves rekrutteringsforsøg grundlæggende et spørgsmål om udbud og efterspørgsel. Efterspørgslen på sosu'er stiger i takt med, at der bliver flere ældre, men udbuddet følger ikke med.

"Der er for lavt optag på sosu-skolerne, og der er for stort frafald. Og dem, der er uddannet, søger i nogle tilfælde andre steder hen," forklarer hun.

Løbe hurtigere

Det gør rekrutteringsudfordringen svær at løse på kort sigt. Selv hvis uddannelseskapaciteten øges, vil det tage år, før det slår igennem på arbejdsmarkedet.

Konsekvensen af de mange forgæves rekrutteringer mærkes af dem, der allerede er på arbejdspladsen.

"Det er et problem for de mennesker, der trods alt er på arbejdspladsen. Det hold, der er, skal så løbe endnu hurtigere ude i kommunerne," siger Lea Graff.

Tallene har svinget markant i perioden. I 2020 faldt antallet under coronapandemien.