Vinderne af årets bordfodboldturnering på Folkemødet: Serdal Benli og Nicolai Bechfeldt.

Vinderne af årets bordfodboldturnering på Folkemødet: Serdal Benli og Nicolai Bechfeldt. - Foto: Jeppe Sahlholdt Christensen, NB-Kommune

Dark horse tager sejr i bordfodbold: "Det er meget større end SVM-regeringen"

Der var neglebidende spænding, da borgmestrene mødtes i kommunernes telt torsdag aften på Folkemødet. Sejren blev båret hjem af to nye borgmestre, der overraskende slog favoritterne.

Udgivet: 11/06/2026

Adam Østergaard Meijer

Journalist

Frederik Gjersen Hansen

Journalist

Jeppe Sahlholdt Christensen

Journalist

Del artiklen:

Åbningskampen i VM mellem Mexico og Sydafrika måtte vente til, der forelå et resultat af den årlige borgmesterbordfodbold-turnering i kommunernes telt på Folkemødet torsdag aften.

Der var i øvrigt ikke behov for VAR på et eneste tidspunkt, og det kunne mærkes på stemningen, der var i top under hele turneringen. Lad det være en klar opfordring til FIFA, hvis Infantino læser med.

Foran forhåndsfavoritterne Pernille Beckmann (V) og Simon Hansen (S), der kaldte sig Guldgreverne, blev de noget overraskende sejrherrer Serdal Benli (SF) fra Gladsaxe og Nicolai Bechfeldt (V) fra Furesø, der undervejs blev udnævnt til dark horse af NB-Kommunes udsendte reportere.

Måske smittede den røde Arsenal-farve på Nicolai Bechfeldts FC Nordsjælland trøje også af på heldet hos vinderholdet.

"I det mindste vandt du ikke", sagde Simon Hansen, den tredobbelte mester, umiddelbart efter turneringen til Frands Fischer (S) fra Skanderborg.

Her ses vinderne Serdal Benli fra Gladsaxe Kommune og Nicolai Bechfeldt fra Furesø Kommune.

Foto: Frederik Gjersen

Hårdt arbejde slog talent i år

Inden aftenens turnering fik Simon Hansen i kådhed sagt:

"Jeg tror, man vil se, at jeg også har talent," lød det fra borgmesteren, der manglede sin vanlige makker fra tidligere års bordfodboldturneringer. Han afslørede samtidig, at han ikke havde øvet sig siden sidste år.

Flere gange undervejs blev kommentatoren efterladt målløs, og i mangel af bedre måtte han udbryde "uuhhjj-uuhjj" ved hvert moment, der udløste den mindste spænding, hvorefter han troligt slyngede en reference ud til en vilkårlig fodboldspiller, der hører den midaldrende borgmestergeneration til.

Serdal Benli fik for alvor blod på tanden, da han startede med at lave selvmål i sin første kamp i turneringen. Herfra gik det kun én vej, og samme kamp endte 10-1 i Serdal og Nicolais favør.

Her bringer NB-Kommune årets vinder-interview:

"Vi kommer helt kolde. Men det her er flere ugers – ikke så meget fysisk – men mental forberedelse på, at det der, det kan vi. Og det lykkedes," siger de to vindere og fortsætter:

"Jamen det er jo kæmpestort. Altså vi har talt om det længe og set frem til det."

Det viser meget godt, at samarbejdet henover midten godt kan betale sig. Er det en sejr inspireret af SVM-regeringen?

"Ja... Ej, det er meget større end SVM-regeringen."

Fik du læst?

Guide til Folkemødet: Her er relevante debatter om kommunerne

Sidst opdateret: 14/06/2026 - 17:47

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]