- Foto: Bo Amstrup og Mads Joakim Rimer Rasmussen / Ritzau Scanpix

Udvalgsformænd bytter plads i KL

Christina K. Hansens mands ministerpost overlapper med udvalg. Nu rokerer udvalgsformænd i KL's Klima-, Natur og Planudvalg og Børne- og Undervisningsudvalg.

Udgivet: 09/06/2026

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Christina Krzyrosiak Hansen (S) og Anders Winnerskjold (S) bytter udvalgsformandsposter i KL.

Det gør de på baggrund af regeringsdannelsen, hvor Christina Krzyrosiak Hansens mand er blevet minister for børn, ældre og bolig. Der er et stor overlap til udvalgsporteføljen i KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, hvor Holbæk-borgmesteren har været formand indtil nu, lyder det fra KL i en pressemeddelelse.

Christina Krzyrosiak Hansen, som siden oktober 2024 har været formand for børn og undervisning, udtaler, at hun ser frem til arbejdet med blandt andet natur, drikkevand og udviklingen af landdistrikter.

"Jeg er glad for at skulle stå i front for et så utrolig vigtigt område. Det er ikke småting, der venter. Vi skal i mål med den grønne trepart," siger hun og fortsætter:

"Vi skal have gjort vores samfund bedre rustet mod klimaforandringerne og sikret mere natur og rent drikkevand i hele landet. Udvalget har også ansvar for udvikling i landdistrikter og regional udvikling, som jeg brænder enormt meget for.”

Aarhus-borgmester, Anders Winnerskjold, som netop var udpeget til formand for det grønne område, siger om rokaden.

"Jeg ser frem til at arbejde for vores mindste samfundsborgere og de tusindvis af dygtige medarbejdere, der hver dag går på arbejde i vores dagtilbud, skoler og fritidstilbud."

Rokeringerne træder i kraft fra dags dato, 9. juni 2026, oplyser KL.

På næste møde i KL’s bestyrelse skal det desuden drøftes at flytte bolig- og byggeriområdet fra Klima-, Natur- og Planudvalget til et andet udvalg, lyder det.

Læs hvad de to udvalgsformænd skriver om rokaden på LinkedIn nedenfor.

Sidst opdateret: 09/06/2026 - 11:19

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]