- Foto: Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix // Faaborg-Midtfyn Kommune

Kommune opretter midlertidigt udvalg til at styrke det lokale beredskab

Midlertidigt udvalg skal sikre, at det lokale beredskab er rustet til at tage sig af sårbare borgere og opretholde kritiske funktioner under kriser.

Udgivet: 04/06/2026

Rebecca Mai Nilsson

Redaktør

Del artiklen:

Danmarks risikobillede er komplekst, og det stiller krav til samfundet.

Derfor opretter Faaborg-Midtfyn Kommune et midlertidigt udvalg om totalberedskab, hvor både politikere, erhvervsliv og civilsamfundet er gået sammen om at styrke det lokale beredskab.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Kommunerne forventes at spille en central rolle i det nationale totalberedskab, som den nu tidligere regering præsenterede i starten af året. Det er på den baggrund, at kommunen nu nedsætter det såkaldte §17, stk. 4-udvalg, lyder det.

"Det er helt afgørende, at vi tænker beredskab bredt. I et midlertidigt udvalg har vi mulighed for at tage medlemmer ind fra civilsamfundet. Vi har fået sammensat et udvalg med virkelig stærke kompetencer og med forskellige relevante baggrunde," siger borgmester Anstina Krogh (S).

"Vi har allerede meget stærke lokalsamfund i vores kommune, og jeg glæder mig til at følge udvalgets arbejde og ikke mindst se, hvordan vi kan lære af hinanden på tværs. Stærke lokalsamfund er et stærkt beredskab,” tilføjer hun.

Udvalget skal udvikle et robust lokalsamfund, hvor borgere, virksomheder, frivillige organisationer og offentlige aktører i fællesskab kan forebygge, håndtere og komme sig efter kriser. 

Det skal blandt andet ske ved at styrke samarbejdet mellem aktører, bidrage til at udbrede lokale beredskabsinitiativer i kommunens lokalsamfund, drøfte kommunikation og information til borgere før, under og efter kriser, skabe overblik over forsyning og drøfte forsyningssikkerhed med mere.  

Faaborg-Midtfyn Kommune har særlige lokale forudsætninger med aktive lokalsamfund, ø‑samfund og en lang kystlinje, hvor lokale løsninger og stærke fællesskaber er afgørende, understreger kommunen.

Fakta

Udvalgets sammensætning 

Udvalget er nedsat pr. 1. oktober 2026 og skal være i funktion frem til udgangen af 2027.

Udvalget består af fire medlemmer af kommunalbestyrelsen, hvoraf ét medlem udpeges som formand. Derudover indgår seks eksterne medlemmer med viden og erfaring fra centrale aktører i beredskabs‑ og forsyningsarbejdet.

Udvalgets medlemmer:

  • Medlemmer fra kommunalbestyrelsen: Thomas Hofstedt Nielsen (K) (formand), Erling Bonnesen (V), Hans Stavnsager (S) og Vagn Hansen (SF)

  • Beredskabsdirektør hos Beredskab Fyn, Søren Ipsen

  • Administrerende direktør hos FFV Energi & Miljø A/S, Brian Seeberg

  • Mikael Kristensen fra Fynsland

  • Jesper Britze fra Røde Kors

  • Formand for Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd, Johnny Poulsen

  • En repræsentant fra forskningsmiljøet (udpeges senere)

Derudover kan udvalget inddrage andre aktører ad hoc.

Forvaltningen har udarbejdet et kommissorium for udvalget, som er godkendt af kommunalbestyrelsen. Læs kommissoriet her: Kommissorium for §17, stk. 4-udvalg om Totalberedskab

Fik du læst?

Bornholm skal være rollemodel for nyt beredskabssamarbejde

Fik du læst?

Hver syvende kommune har øvet beredskab for sårbare borgere

Fik du læst?

Røde Kors vil have en større rolle i kommunernes beredskab

Sidst opdateret: 04/06/2026 - 11:15

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]