Pinselørdag landede et usædvanligt brev adresseret til KL's bestyrelse, hvor 55 af de 82 borgmestre, som ikke sidder i KL's bestyrelse, stiller en række afgørende krav til den analyse, som skal ligge til grund for udligningsreformen i 2029.

Umiddelbart er der blot tale om en markant opbakning til KL og de ni principper, som alle borgmestre efter et intenst forløb blev enige om for et år siden. Men reelt er der tale om en markant manifestation fra næsten to tredjedele af de borgmestre, som ikke er repræsenteret i KL-bestyrelsen, om, at KL i regi af Finansieringsudvalget skal sikre, at der ligger et solidt fagligt og objektivt analysegrundlag, når Folketingets partier i foråret 2028 skal forhandle den nye udligningsreform på plads.

Brevet, som NB-Økonomi har set, er afsendt i regi af BalanceDanmark, som meget usædvanligt har samlet den meget brede koalition af kommuner, som også omfatter en række hovedstadskommuner.

"Vi har ikke sendt brevet for at kritisere KL, men tværtimod for at bakke op om de ni krav til en udligningsreform, men også hjælpe dem videre i analysefasen. Så det er en fælles kommunal opfordring til KL om at sikre, at den nye udligningsform, vi skal have, kommer til at være på et ordentligt, solidt analysegrundlag, at vi får åbenhed om processen, og at vi får en reel inddragelse af kommunernes erfaring. Det er derfor, at når vi så har op mod to tredjedele af kommunerne bag," siger formand for BalanceDanmark, Kim Ruberg, til NB-Økonomi.

Der er tre grupper af kommuner, som glimrer ved deres fravær.

Når man ser på landkortet over, hvilke kommuner som har skrevet under på kravet om en omfattende udligningsreform baseret på faglige analyser, så er der et klart billede af, hvem der ikke har skrevet under. De tre grupper af kommuner er:

• De klassiske Vestegnskommuner.
• København og de øvrige storbykommuner, herunder også kommuner som Herning.
• Kommuner, som modtager meget store selskabsskatter.

Med forbehold for at nogle af kommunerne ikke har skrevet under, fordi borgmestrene sidder i KL's bestyrelse og rent logisk ikke kan skrive et brev til sig selv, så er mønsteret slående.

"Det, vi har som overordnet holdning til det her, det er, at der ikke mangler penge i udligningssystemet. Pengene er fordelt forkert, og de tre grupper, du taler om, er overrepræsenteret i de kommuner, som forholdsmæssigt får alt for meget i udligningsreformen, fordi kriterierne er forældede, er gennemsnitlige og ikke afspejler de reelle forhold i kommunerne i dag. Så det kommer ikke bag på os, men vi er meget glade for, at vi har en række kommuner, også fra hovedstadsområdet, Nordsjælland og Vestegnen, som er med denne gang. Men det er jo indlysende, at en virksomhedskommune har en primær interesse i at varetage sin egen interesse, så det ser vi helt naturlig," siger Kim Ruberg.

Lægger pres på kommende indenrigsminister

Hvis man ser på partifordelingen af de borgmestre, som har underskrevet brevet, så er den største opbakning fra Venstre- og Konservative-kommuner (hvis man ser bort fra de små partier), mens Socialdemokratiet kun har 4 ud af 10 borgmestre og SF blot en enkelt.

(artiklen fortsætter under grafikken)

Mens den afgående indenrigsminister Sophie Løhde (V) aktivt arbejdede for at sikre en udligningsreform i tråd med KL's krav og angiveligt også borgmesterlandet i Venstre, så vil det være meget mere speget, hvis en kommende indenrigsminister kommer fra Socialdemokratiet eller SF.

Kim Ruberg anerkender, at brevet er med til at fastholde indholdet i det kommissorium, som allerede ligger, og som følger kravet i KL's ni punkter og dermed også kravet fra de 55 borgmestre.

"Vi håber, at vi hjælper KL til at fastholde den holdning, de også vil have over for Finansieringsudvalget (under indenrigsministeriet). Og det er en stor del af formålet," siger han.