"Fleksible arbejdsuger giver vores medarbejdere større indflydelse på, hvornår de arbejder og hvornår de holder fri, så det bliver nemmere at balancere hensyn til familie og hverdagsliv," siger beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København, Andreas Keil (S).

"Fleksible arbejdsuger giver vores medarbejdere større indflydelse på, hvornår de arbejder og hvornår de holder fri, så det bliver nemmere at balancere hensyn til familie og hverdagsliv," siger beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i København, Andreas Keil (S). - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

1.800 ansatte i københavnsk forvaltning får fleksible arbejdsuger

Afdelingerne kan vælge imellem fem modeller: En fast ugentlig fridag, skiftende ugentlig fridag, fast fridag hver anden uge, løbende opsparing til fridag eller skiftende ugentlig arbejdstid.

Udgivet: 28/05/2026

Susanna Arpi

Redaktør

Del artiklen:

Efter en flerårig forsøgsperiode på tværs af forskellige medarbejdergrupper i Københavns Kommune indfører Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen nu muligheden for fleksible arbejdsuger til op mod 1.800 medarbejdere.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra forvaltningen.

Forvaltningen har udvalgt fem modeller, som afdelingerne kan vælge imellem: En fast ugentlig fridag, skiftende ugentlig fridag, fast fridag hver anden uge, løbende opsparing til fridag eller skiftende ugentlig arbejdstid.

Kravene til medarbejderne er, at de stadig arbejder det samme antal timer, løser deres arbejdsopgaver og at det passer ind i resten af afdelingen, for eksempel ændrer åbningstiderne i jobcentret sig ikke.

Beskæftigelses-, integrations- og erhvervsborgmester i Københavns Kommune, Andreas Keil (S), glæder sig over at kunne tilbyde medarbejdere fleksible arbejdsuger:

"Fleksible arbejdsuger giver vores medarbejdere større indflydelse på, hvornår de arbejder og hvornår de holder fri, så det bliver nemmere at balancere hensyn til familie og hverdagsliv. Samtidig har det været meget vigtigt for os at sikre, at det her tiltag ikke vil føre til en forringet borgerservice for københavnerne," siger han.

I Beskæftigelses-, Integrations- og Erhvervsforvaltningen i Københavns Kommune har man blandt andet ansvaret for Jobcenter København, modtagelsen af flygtninge og fordrevne ukrainere samt erhvervsservice til byens virksomheder.

Det er frivilligt for medarbejderne, om de ønsker at være med i ordningen.

Fakta

Fem modeller for fleksible arbejdsuger

  1. Fast ugentlig fridag (fire dages arbejdsuge med fast fridag)

  2. Skiftende ugentlig fridag (fire dages arbejdsuge med skiftende fridag)

  3. Fast fridag hver anden uge (ni arbejdsdage samt én fridag på to uger)

  4. Løbende opsparing til fridag (fx til en månedlig fridag)

  5. A- og B-uger (fx 9,25 timers arbejde om dagen den ene uge og derefter 5,55 timers arbejde om dagen den næste uge)

Sidst opdateret: 28/05/2026 - 10:59

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]