"Disse tal peger jo netop på, hvor forbundne vi er på kryds og tværs."

Sådan siger seniorforsker ved institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet, Helle Nørgaard, om en ny analyse fra Momentum, der viser hvor danskerne finder deres partnere på tværs af kommunegrupper.

Om man er fra hovedstadskommuner, storbykommuner, provinsbykommuner, oplandskommuner eller landkommuner, så glæder det for 51 procent, at de har fundet deres partner fra en anden kommunegruppe end deres egen.

”I den offentlige debat får man tit indtryk af, at vi nærmest er helt forskellige slags mennesker alt efter, hvor vi bor. Og selvfølgelig er der forskelle, ja – men grundlæggende binder relationer, flytninger og livsforløb os meget mere sammen end det, der splitter os,” siger hun.

Men det er ikke overraskende, at folk finder sammen på tværs af kommunegrupper, mener Helle Nørgaard, der peger på, at mange møder deres partner i forbindelse med uddannelse eller job – eksempelvis når de flytter til en større by for tage en videregående uddannelse.

Analysen tager udgangspunkt i parforholdsstatus hos årgang 1990 samt hvilken kommunegruppe dem og deres partner er opvokset i defineret ved den kommune, hvor de havde bopæl som 15-årige.

Forskelle kommunegrupper imellem

Omkring 60 procent i storby- og oplandskommuner vælger partnere fra andre kommunegrupper, mens det kun er henholdsvis 42 og 44 procent af hovedstads- og landkommunebørnene.

Men sker det, at dem fra landkommuner finder en fra en anden kommunegruppe, er det kun 21 procent, der bliver i landkommunen, viser analysen. Omvendt er det omkring to ud af tre, der flytter til hovedstadskommunen, hvis partneren er derfra.

Ifølge seniorforsker Helle Nørgaard hænger det sammen med, at der er en "stærk grund til at blive" i de større byer, hvis man har mødt sin partner under uddannelse og efterfølgende får et job, og hvis det samtidig er der, man har sine sociale relationer.

Men hun mener alligevel ikke, at urbaniseringen sker så hurtigt, som mange giver udtryk for.

"Ja, de store byer vokser, men det gør mindre og mellemstore byer faktisk også – og for eksempel er byer med 10.000–100.000 indbyggere procentuelt vokset mest de seneste 15 år. Så diskursen om, at alle flytter til storbyen, er forsimplet. Befolkningsfordelingen ændrer sig, men ikke voldsomt," siger seniorforskeren.