- Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix (arkivfoto)

Borgmestre vil give kommunalt ansatte fri med løn, men må ikke

Kommuner vil - ligesom flere private virksomheder - have lov til at give ansatte et antal fridage med løn, hvis de vil hjælpe til i Forsvaret, hjemmeværnet og beredskabet.

Udgivet: 27/05/2026

Del artiklen:

Mens nogle private ansatte har ret til at få fri med løn, hvis de vil være soldat i arbejdstiden, er historien en anden i det offentlige.

SOSU'er, socialrådgivere og andre kommunalt ansatte bør få samme mulighed for at få et antal fridage med løn, hvor de i stedet kan gøre tjeneste eller uddanne sig inden for Forsvaret, hjemmeværnet og beredskabet.

Det mener flere borgmestre, som TV2 Østjylland har spurgt, herunder Kasper Bjerregaard (V) i Norddjurs Kommune, Per Urban Olsen (K) i Samsø Kommune og Michael Stegger Jensen (S) i Syddjurs Kommune.

177 virksomheder har under konceptet Interforce, et samarbejde mellem Forsvaret og den offentlige og private sektor, indgået aftaler for deres ansatte. Senest har Grenaa Havn indgået en aftale, som giver mere end 30 ansatte ret til fem fridage med løn om året, hvor de i stedet kan arbejde for Forsvaret, Hjemmeværnet eller beredskabet.

Den ordning var Varde Kommune indtil for nylig kortvarigt en del af, men i marts slog Ankestyrelsen fast, at kommuner ikke må udbetale løn til ansatte, mens de varetager opgaver for staten.

Det bør lovliggøres, mener Norddjurs-borgmester Kasper Bjerregaard:

"Det er et spørgsmål om at indrette det, så det giver mening. Både for medarbejderne og organisationen. Og for den organisation, som skal bruge den frivillige arbejdskraft", siger han til mediet.

Forsvarsordfører for Socialdemokratiet, Simon Kollerup, er positivt indstillet over for borgmestrenes forslag og kalder de nuværende regler for "en fjollet sten på vejen". Han vil tage spørgsmålet med i fremtidige drøftelser, når de igangværende regeringsforhandlinger er overstået.

SA

Fik du læst?

Flere får fri med løn så de kan trække i trøjen

Sidst opdateret: 27/05/2026 - 11:01

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]