Grenaa Havn har netop underskrevet en aftale, der betyder, at mere end 30 ansatte nu har ret til fem fridage med løn om året, hvor de i stedet kan lægge timerne hos Forsvaret, Hjemmeværnet eller beredskabet.

Grenaa Havn har netop underskrevet en aftale, der betyder, at mere end 30 ansatte nu har ret til fem fridage med løn om året, hvor de i stedet kan lægge timerne hos Forsvaret, Hjemmeværnet eller beredskabet. - Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Flere får fri med løn så de kan trække i trøjen

Stadig flere kan få fri fra arbejde i fem dage med løn, så de kan hjælpe til i Forsvaret, Hjemmeværnet eller beredskabet. 177 virksomheder har indgået en sådan aftale for medarbejdere.

Udgivet: 20/05/2026

Del artiklen:

Grenaa Havn har netop underskrevet en aftale, der betyder, at mere end 30 ansatte nu har ret til fem fridage med løn om året, hvor de i stedet kan lægge timerne hos Forsvaret, Hjemmeværnet eller beredskabet.

Det skriver TV2 Østjylland.

For Grenaa Havn er det, ifølge direktør Henrik Carstensen, et spørgsmål om at tage ansvar.

"Vi har et kæmpe ansvar i den urolige verden, vi lever i. Vi føler, vi kan bidrage ved, at vores medarbejdere har den mulighed, at ikke selv skal betale en løn eller miste en løn i fem dage. Det kan forhåbentlig være med til, at der kommer flere medlemmer af hjemmeværnet, beredskabet eller reserveofficerer, siger han til mediet.

Antallet af den slags samarbejder er steget kraftigt de senere år, viser tal, Forsvarskommandoen har trukket for mediet.

I 2021 var omkring 1750 danske virksomheder tilknyttet InterForce, der er et samarbejde mellem Forsvaret og den offentlige og private sektor. Det tal er vokset til 3767 i 2026.

Af dem har 177 - ligesom Grenaa Havn - skrevet under på, at medarbejderne har ret til fridage med løn.

SA

Sidst opdateret: 20/05/2026 - 10:54

Ledige Stillinger

Mest læste artikler

Logo

NB-Kommunes mål er at give ledere og politikere i kommunerne de vigtigste og for dem mest vedkommende nyheder.
Relevans, substans og troværdighed er afgørende for NB-Kommune.

Læs mere om NB-Kommune her

Kontakt os

Kundeservice

81409679

 - Hverdage (10:00-14:00)

[email protected]

Adresse

Kompagnistræde 20A, 1. sal,
1208 København K

Redaktionen

[email protected]