Velfærden i de danske kommuner og regioner vil få en milliardnedskæring, hvis Hormuzstrædet ikke åbner meget snart, og konflikten i Mellemøsten ikke går yderligere i hårdknude. Årsagen er, at Økonomiministeriets embedsværk har lagt et optimistisk skøn for inflationen i den prognose, som danner baggrund Økonomiaftalen for 2027 og dermed også den endelige midtvejsregulering af servicerammen for 2026.

Det skriver NB-Økonomi.

Økonomiministeriet skønner således, at forbrugerpriserne blot vil stige 1,5 procent i 2026 baseret på en forventning om, at energipriserne vil falde igen inden for en overskuelig fremtid.

Det er 0,5 procentpoint lavere end det skøn, som Det Økonomiske Råds formandskab netop har offentliggjort. Begge skøn er baseret på en hurtig genåbning af Hormuzstrædet og dermed forventede faldende oliepriser.

Rapporten fra Økonomiministeriet udkommer normalt i maj som 'Økonomisk Redegørelse', men den er nu på grund af en mangelende regering udkommet i reduceret form som 'Økonomisk Prognose'.

Meget usikre prognoser

I dag er der så også udkommet forårsrapport fra Det Økonomiske Råd, og hvis krigen I Mellemøsten fortsætter, så skønner Det Økonomiske Råd, at forbrugerpriserne vil stige 3,1 procent i 2026, og dermed hele 1,6 procentpoint mere end den stigning, som efter gældende regler vil danne baggrund for årets midtvejsregulering.

"Vores prognose tilsiger, at der er udsigt til fortsat fremgang og høj beskæftigelse i dansk økonomi de førstkommende år. Aktuelt er der dog stor usikkerhed knyttet til krigen i Mellemøsten. Hvis energipriserne forbliver høje i længere tid, kan inflationen blive mærkbart højere og væksten mere afdæmpet," siger overvismand Carl-Johan Dalgaard.

Tilbage i marts, vurderede nationalbanken, at inflationen ville stige med 1,8 procent i 2026, men fremlagde samtidig et risikoscenarie, hvor olie- og gas eksporten fra Iran helt ophører, samt importen af olie fra nabolandende begrænses kraftig. I et sådan eksempel kan inflationen ende på hele 4,5 procent, lød det tilbage i marts. Uagtet hvor de kommer fra, er prognoserne selv sagt forbundet med stor usikkerhed, og en meget lang liste af forudsætninger og forbehold.

KL har tidligere offentliggjort beregninger, som viser, at kommunerne mister 6-700 millioner kroner, hver gang inflationen er 1 procent højere end forventet, og dermed kan kommunerne i værste fald se frem til et tab på omkring 1,1 milliard kroner.

I og med at den midtvejsregulerede serviceramme for 2026 danner grundlaget for servicerammen i 2027, så vil tabet blive båret med over i 2027 og de kommende år indtil der sker en modsatrettet fejlprognose, som udligner tabet.

Den endelige og præcise effekt på kommunernes økonomi afhænger af den "kurv af varer", der ligger i kommunernes indløb, og som afviger fra forbrugerprisindeksets sammensætning. Det endelige tab for kommunerne i tilfælde af et fortsat lukket Hormuzstrædet kan derfor både blive større og mindre afhængig af den endelige beregning af priseffekten på kommunerne, som sker i forbindelse med økonomiforhandlingerne.

Risiko for et forløb som i 2022

Situationen minder om forløbet i 2022. Efter Corona-krisen bed sig fast i økonomien skønnede regeringen dengang, at nettoprisindekset ville stige med 5,2 procent i en prognose, som skulle vise sig at være alt for optimistisk. Nettoprisindekset endte med at stige med hele 7,7 procent, og dermed tabte kommunerne dengang omkring 1,65 milliard kroner.

I og med at effekten satte sig i økonomiaftalen for de kommende år udløste det et decideret borgmesteroprør i sommeren 2023, at det fik regeringen til at give kommunerne 650 millioner kroner ekstra i august - altså efter økonomiaftalen var indgået i 8. juni.